6 vejr- og himmelfænomener, du kan se om sommeren

Kornmod

Kornmod er fjerne lyn, der ikke ses direkte og formentlig heller ikke høres. I stedet ses lysglimt på himlen, i retningen, hvor fjord og hav ligger. Kornmod foregår især i de mørke timer og opleves hyppigst i høstmåneden august, når kornet er modent. Deraf navnet.

At kornmod især ses om natten og næsten kun i august, skyldes, at havvandet i sensommeren er så varmt, at tordenbyger, der er dannet om dagen over land, kan ”overleve” over vandet, selvom solen er gået ned. Vandet er stadig varmt og giver energi til tordenbygen. Lynene fra kornmodsbygerne springer typisk mellem skyer.

Lyn og tordenvejr

Juni, juli og august er højsæson for torden. Lyn og torden kommer sammen med eller følges af kraftige regn- eller haglbyger. Et lyn er en elektrisk udladning, som kortvarigt og voldsomt opvarmer en smal kanal i luften, der hvor det slår ned. Med opvarmningen følger en udvidelse af luften og dannelsen af en trykbølge. Det er den, der bliver til torden.

Torden kan normalt høres i en afstand af op til 15-30 kilometer. Er du under 200 meter fra et lyn, kan du formentlig høre en kort, knasende lyd, kort inden du ser glimtet fra lynet. Lyden skyldes den elektriske udladning, der sker fra jorden, og som farer op mod tordenskyen. Det er denne udladning, der er med til at udløse lynet. Torden tæt på lyder som brag, mens torden længere væk høres som længerevarende rumlen.

Ordet torden kommer fra olddansk, hvor det hed thordyn. For mere end 1000 år siden troede man, at torden skyldtes, at guden Thor kørte over himlen. ”Dyn” betyder drøn eller brag.

Lyse nætter

Fra begyndelsen af maj til midten af august er nætterne lysere end i resten af året. Årsagen er, at solen ikke synker så langt under horisonten, efter den er gået ned. Dens stråler kan altså stadig oplyse himlen, om end det er et svagt lys om natten.

De lyse nætter skyldes, at jordens akse gennem polerne i den nordlige ende hælder mere mod solen i sommermånederne, end den gør om vinteren. Definitionen på lyse nætter er, at solen er mindre end 18 grader under horisontlinjen. Ved midsommer er solen cirka 11 grader under horisonten.

Ved nordvendte kyster kan man på klare nætter se (lys fra) solen bevæge sig fra vest mod øst under horisontlinjen.

Stjerneskuddene fra Skt. Laurentii-tårer

Op mod 100 stjerneskud i timen. Så mange kan du se få dage efter Laurentii-dag, som falder 10. august. De mange stjerneskud kommer fra meteorsværmen Perseiderne, og egentlig er stjerneskuddene rester fra meteoren Swift-Tuttle. Den bedste mulighed for at se stjerneskuddene er i dagene 12.-14. august, hvor jorden passerer meteorsværmens bane, og du skal kigge mod nordøst. Det er nemmest at se stjernerne mellem klokken 23 og 03 om natten. Du kan i princippet være heldig at se stjerneskuddene fra de sidste nætter i juli til omkring 26. august.

Skt. Laurentius var en kristen helgen, der led martyrdøden på bålet i 258. Ifølge sagnet græder himlen over tabet af en modig mand.

Indian summer

Der findes ikke en fast, meteorologisk definition af, hvad Indian summer er, men fænomenet forekommer oftest i de tidlige efterårsmåneder. I USA defineres begrebet, som at træerne i et større omfang er i efterårsfarver, og det betyder typisk, at der allerede har været nattefrost. Varme dage i slutningen af august eller begyndelsen af september er derfor oftere karakteriseret som sensommer end som Indian summer.

Indian summer kendetegnes også ved, at solen står lavt på en blå himmel. Vinden skal være næsten stille, og der må gerne være svag dis i luften. Temperaturen skal helst være høj: 18-20 grader, men det handler også om den oplevede temperatur. Kan man gå udendørs i korte ærmer, kan der være Indian summer.

Lysende natskyer

Om sommeren – i timerne omkring tusmørket – kan du af og til se lysende natskyer, når du kigger mod nord. De lysende natskyer ligger typisk op til 85 kilometer over jordoverfladen. Så højt oppe er de ikke inde i jordens skygge og kan derfor rammes af sollyset og spejle sig i dette lys. Skyerne lyser ofte med et sølvblåt skær og har ofte et forrevent, fjerlignende udseende.

De lysende natskyer befinder sig i en højde, hvor der i teorien ikke bør eksistere skyer, da der hverken er mulighed for ren vanddis eller støv med en iskappe, som er det, der danner skyer tætter på jorden. Alligevel mener forskere, at de har fundet vandpartikler i atmosfæren så langt over jorden.