mejeriprodukter

6 ting, du (måske) ikke vidste om smør

Se hvor meget mælk, der går til et kilo smør. Og bliv klogere på, hvad koens foder betyder for farven på smørret. Samvirke har fundet 6 skæve smørfacts.

Danskerne er begyndt at spise mere og mere smør. Det "ægte" smør udgør i 2022 en tredjedel af det samlede smørforbrug, i 2010 var det kun en af fem pakker, der var "ægte" smør

Fact nummer 1: Vi spiser mere smør

Smørblandinger som Kærgården vandt hurtigt danskernes hjerter. Inden der var gået 2 år efter lanceringen, blev der solgt mere Kærgården end Lurpak i supermarkederne. I 2010 udgjorde salget af smørbare varianter 61% af det samlede smørsalg, i 2022 er det 51% Det "rene" smørs andel er steget i samme periode. I 2010 udgjorde det 21% af det samlede salg, i 2022 var andelen steget til 34%

Fact nummer 2: Kærnemælk er et "affaldsprodukt" fra smørproduktionen

Produktionen af smør sker ved kærning, efter fløden er blevet skilt fra mælken. Når man kærner fløde, deles fløden i fedtpartikler og en tyndere mælk - kærnemælken. Kærnemælk er altså et bi-produkt fra smørproduktionen.

Fact nummer 3: Koens mad bestemmer smørfarven

Smør har forskellig farve, alt efter hvilket foder koen har spist. Har koen fået kraftfoder og hø, bliver smørret hvidligt. Består hovedparten af foderet af græs og kløver, bliver smørret gulere. Dansk smør er gulere end smør fra mange andre lande, da danske landmænd især bruger græs til fodring af køerne.

Fact nummer 4: 20 liter mælk til et kilo smør

I Danmark bruger vi primært fløde fra komælk til at producere smør, men det kan også laves på eksempelvis gede- og fåremælk. Der skal bruges fedt fra knap 20 liter mælk til at lave et kilo smør. Da de smørbare blandingsprodukter indeholder mindre mælkefedt end ren smør, skal man bruge mindre mælk til en pakke smørbar smør.

Fact nummer 5: Lurpak. Alle sammen!

Fra 1911 var det et krav, at alt smør, som blev eksporteret, skulle mærkes med lurmærket. Mærket, der var opfundet til smør i 1888 og blev registreret som varemærke i 1901, kom senere også på blandt andet bacon, der skulle eksporteres.

Fact nummer 6: December er danskernes smørmåned

Er der et tidspunkt på året, hvor forbruget af smør for alvor stiger, er det i december. I december måned spiser danskerne i gennemsnit 38% mere smør end på en gennemsnitsmåned resten af året. Marts er den måned, hvor danskerne køber - og spiser - næstmest smør. Her stiger salget cirka 13%.