Det er vigtigt, at bilen har et godt vejgreb om vinteren. Samvirke giver et par tips.
Vi er alle sammen mere trygge i trafikken, hvis dæk og årstid passer sammen.
Få styr på vinterdækkene
Vinterdæk er at foretrække, når temperaturen falder til under 6 grader.
Vinterdæk står – på grund af blandingen af gummi i dækket - bedre fast
på kolde veje end sommerdæk gør.
Lovens krav siger, at dæk skal have
mindst 1,6 millimeter dybt slidmønster, men FDM anbefaler, at man har
mindst 3 millimeter på sine vinterdæk.
Vinterdæk er oftest mærket med M+S og/eller et symbol, der viser et snefnug inde i et bjerg.
Korrekt
dæktryk hjælper dig også til at stå bedre fast på vejene. Dæktrykket
kan du finde i bilens instruktionsbog. Husk, at dæktrykket altid skal
måles, når dækkene er kolde.