5 apps mod madspild
Plant Jammer - Tøm køleskabet, og skab vegetariske opskrifter
Plant Jammer hjælper dig med at sammensætte vegetariske retter på baggrund af dine køleskabsrester. Når du taster dine grøntsager ind, bruger appen kunstig intelligens og gastronomisk viden til at kreere opskrifter, hvor dine rester indgår. På gastrohjulet skal du vælge, hvilke krydderier du vil bruge, og om der skal indgå knasende, sure eller søde elementer i retten. Foruden 1 million opskrifter har Plant Jammer også en madplansfane og indkøbsliste i samme app.
Download fra Google Play
Download fra App Store
FryserTjek - Få overblik over dine frostvarer
Det kan være let at miste overblikket over hjemmets frostvarer og deres holdbarhed. På FryserTjek-appen kan du lave lister over, hvad du smider i fryseren, og hvilket rum de havner i. Appen foreslår selv en vejledende holdbarhedsdato på varerne, hvis du ikke selv ændrer det. Den giver dig også muligheden for at sortere frostvarerne, så de, der nærmer sig holdbarhedsdatoen, står først.
Download fra App Store
Your Local - Spar penge og bekæmp madspild
Your Local er appen, hvor restauranter og butikker kan sælge overskydende mad, inden den må smides ud. Som forbruger kan du søge efter din lokale butik og måske være heldig at redde noget mad og spare en sjat penge.
Har du selv noget spiseligt, som du ikke får spist, kan du give det væk gratis til andre brugere. Du skal blot scanne produktet med kameraet på din mobil, så deles opslaget automatisk med folk i dit nærområde. Måske mangler de lige netop det, du har på lager. Funktionen ligger i samme app under navnet YourLocal Neighbor.
Download fra Google Play
Download fra App Store
For resten - Hent viden og tips mod madspild
Forbrugerrådet Tænks antimadspilds-app er et godt værktøj til at få brugt alle dine råvarer og rester efter gårsdagens aftensmad. I appens opslagsværk finder du dine ingredienser og bliver klogere på, hvilke opskrifter de indgår i. F.eks. er der over 40 opskrifter, hvor gulerod indgår. Du kan læse mere om holdbarhed, madplaner og hygiejne under fanen med viden.
Download fra Google Play
Download fra App Store
TooGoodToGo - Red lykkeposer med overskudsmad
Med TooGoodToGo får du et enormt udbud af frugt og grønt, bagværk og andet overskudsmad fra supermarkedskæder, butikker og restauranter rundt i hele landet. Ved at dele din lokation bliver du præsenteret for en række tilbud tæt på dig. Nogle tilbud vil være lykkeposer, hvor du ikke præcist kender indholdet før afhentning, og ofte vil man allerede dagen før kunne reservere. Priserne varierer normalt fra 29 til 59 kroner per pose.
Download fra Google Play
Download fra App Store