14 fejl, du (måske) begår, når du vasker tøj

Meget vaskemiddel giver ikke ekstra rent tøj, og husk at bruge vaskepulver til det hvide tøj. Samvirke kigger på de typiske fejl, vi begår, når vi vasker tøj, og kommer med 14 gode løsninger, så du får renere tøj og er mere nænsom ved miljøet

Disse temperaturer skal du vaske på

15-20°C: Ikke særlig beskidt tøj, som ikke har været udsat for meget, kan sagtens vaskes koldt. Hvis du vil fjerne fedt og pletter i en kold vask, er det nødvendigt at have vaskemiddel med særlige enzymer, der kan nedbryde pletter ved lave temperaturer.

30-40°C: Alt dit normale tøj, som også er normalt snavset. Oftest kan du sagtens nøjes med at vaske på 30 grader.

60°C: Sengetøj, håndklæder, undertøj og tøj, der kan have bakterier og støvmider i sig.

90°C: Rengøringsklude fra toilettet og tøj, der har været udsat for værre bakterier fra for eksempel opkast, diarre, eller hvis man vasker tøj for nogle, der har været syge.

Kilder: Biotex, Forbrugerrådet Tænk, Videnskab.dk

Du vasker for varmt eller for koldt

Tøjet skal som regel vaskes efter de anvisninger, der er skrevet på de små – nogle gange kløende – lapper, der er syet fast til T-shirten, bukserne eller kjolen. Hvis du vasker med højere temperaturer, end det er nødvendigt, så kan tøjet enten krympe, falme eller smitte af på det andet tøj i vasken. Omvendt kan du risikere ikke at få tøjet rent, hvis du vasker det for koldt.

Hvis tøjet ikke er særlig beskidt, kan det sagtens betale sig at vaske på 30 grader og nogle gange koldere, men hvis det er mere beskidt, skal du op på 40 grader. Bakteriefyldt tøj, for eksempel undertøj, håndklæder og sengelinned, er bedst at vaske på 60 grader. Vaskeklude fra toilettet, tøj fra mennesker, der har været syge, og tøj med blod skal helst vaskes på minimum 90 grader.

Du følger ikke vaskesymbolerne

Alt tøj har fra nyt en vaskeanvisning, men det er forståeligt, hvis du ikke kan finde rundt i symbolerne. Der findes over 20 forskellige firkanter, trekanter og andre symboler, du skal forstå for at vaske korrekt.

Nogle gange vil du for eksempel støde på et kar-lignende symbol med en streg under, og det betyder, at du skal vaske tøjet på et skåneprogram – nogle gange støder du på et kar-symbol med et kryds over. Det betyder, at tøjet ikke bør vaskes.

Vi har lavet en guide til, hvad symbolerne betyder, den kan du læse her.

Du sorterer ikke tøjet, inden du vasker det

Du sorterer ikke tøjet

Farver i tøjet kan smitte af på andet tøj, når du vasker. Sørg for at sortere tøjet – som minimum hvidt for sig og farvet for sig. Det kan ofte gå, at man vasker tøj i mørkere nuancer sammen. Hvis du har stærke farver i tøjet, så sortér det i en bunke, og vask det sammen.

Mørkt og farvet tøj skal generelt have koldere og kortere vaske, da fibrene i tøjet åbner sig og afgiver farve – det kan du forhindre ved at sænke temperaturen. Det gælder modsat med hvidt tøj, hvor der ikke befinder sig meget farve, men hvis det ikke er særligt snavset, kan du sagtens nøjes med en vask på 30 grader.

Husk, at undertøj, håndklæder og andet bakteriefyldt tøj skal vaskes på 60 grader.

Vask i øvrigt jeans og cowboybukser så sjældent som muligt, og også gerne så koldt som muligt.

Uld skal man være særlig påpasselig med. På nyere vaskemaskiner er der typisk uldprogrammer, der er ekstra skånsomme over for tøjet. Vask derfor uld for sig.

Du doserer vaskemidlet forkert

Meget vaskemiddel gør ikke tøjet ekstra rent. Mængden af vaskemiddel skal tilpasses mængden af kalk i vandet, hvor du bor, og hvor beskidt tøjet er.

Bruger du for meget vaskemiddel, skummer det ekstra meget i tromlen, når du vasker, men skum gør ikke rent, faktisk forhindrer skum vaskemidlet, vandet og maskinen i at arbejde ordentligt sammen. Så for meget vaskemiddel giver tøj, der er mindre rent, end hvis du havde doseret korrekt.

Husk at vaskemiddelproducenterne bliver bedre og bedre til at lave koncentreret vaskemiddel, så hvor du måske skulle bruge 110 ml vaskemiddel for et år siden, skal du nu måske bruge 80 ml for at få samme effekt. Tjek altid doseringsvejledningen, når du begynder på en ny pakke eller flaske med vaskemiddel.

Tjek hårdheden af dit vand

Du afkalker ikke vaskemaskinen jævnligt

Kalk sætter sig over tid i din vaskemaskine, selvom de fleste vaskemidler fungerer sådan, at så meget kalk som muligt fjernes i vaskeprocessen.

Sætter kalk sig i din vaskemaskine og på varmelegemet, bliver det sværere at varme vandet op – vaskemaskinen skal altså bruge mere strøm end tidligere for eksempelvis at vaske en vask ved 40 grader. Sidder der meget kalk på tromlen eller varmelegemet, slides maskinen hurtigere og går også hurtigere i stykker.

Selvom kalken ikke kan ses, bør du afkalke maskinen 1 gang om måneden. Se her hvordan https://samvirke.dk/artikler/afkalk-vaskemaskinen-med-citronsyre

Du bruger skyllemiddel til håndklæderne

Skyllemiddel gør tøjet blødere ved at lægge en hinde på tøjets fibre – og det kan være dejligt med blødt tøj. Bruger du skyllemiddel, mindsker du samtidig tøjets evne til at suge vand til sig, så bruger du skyllemiddel til håndklæder, klude eller viskestykker, vil du opleve, at de tørrer dig, vand og rengøringsmiddel dårligere op end ellers.

I øvrigt er skyllemiddel i princippet et unødvendigt produkt. Skyllemiddel har ingen rengørende egenskaber. Hovedparten af det skyllemiddel, der findes på markedet, indeholder stoffer, der ikke skal havne i vandmiljøet. Insisterer du på, at skyllemiddel er nødvendigt, bør du kun bruge svanemærket skyllemiddel

Du bruger vaskemiddel med parfume

Intet er bedre end at tage velduftende tøj op, og mange bruger vaskemiddel med parfume for at give friskhed og renhed en ekstra dimension. Drop vaskemiddel med parfume. Tøj har du på hele dagen, og jo længere tid din krop udsættes for direkte kontakt med parfumestoffer, jo større er sandsynligheden for, at du udvikler parfumeallergi.

Du lukker ikke lynlåsen

Vasker du T-shirts eller andet tøj sammen med dine jeans, så husk at lyne lynlåsen til, når du vasker. Der er masser af skarpe modhager i sådan en lynlås, og du risikerer, at et andet stykke tøj sætter sig fast i lynlåsen, og der slides hul i det under vask. Så: Lyn lynlåsen op, når du vasker ting med lynlås.

Du lukker lågen, når du er færdig med at vaske

Bakterier trives i et fugtigt miljø. Faktisk har bakterier brug for vand for at formere sig. Lukker du lågen på vaskemaskinen, når du er færdig med at vaske, tørrer tromlen og varmelegemet aldrig helt. Bakterier sætter sig fast på kalk, der ofte findes i maskinen, og det våde miljø får dem til at formere sig. Resultatet er en lugtende vaskemaskine.

Så: Efterlad altid den tomme vaskemaskine med lågen på klem.

Du bruger ikke vaskepulver til hvidt tøj

Vasker du en vask med overvejende hvidt tøj, bør du bruge vaskepulver og ikke flydende vaskemiddel, hvis du vil bevare den hvide farve.

I vaskepulver til hvid vask findes nemlig et iltbaseret blegemiddel, der er med til at holde tøjet hvidt. Blegemidlet er helt naturligt og ufarligt for vandmiljøet. Blegemidlet kan ikke fungere i flydende vaskemiddel, heller ikke selvom det er målrettet hvid vask, og du vil opleve, at hvidt vasketøj hurtigere bliver gråligt, hvis du kun bruger flydende vaskemiddel til hvidt tøj.

Læs: Skal man bruge flydende vaskemiddel eller pulver?

Du lukker ikke sengetøjet eller dynebetrækket

En af de faktorer, der gør tøj rent, er den kontinuerlige bevægelse i tromlen. Når tøj bevæger sig i vand og ved tromlens omdrejninger, virker sæben bedre, og tøjet bliver renere.

Lukker du ikke sengetøjet, når du har taget det af, risikerer du, at andet tøj forvilder sig ind i betrækket under vasken, og at tøjet knuger sig sammen eller rulles sammen til en knude. Det forhindrer den frie bevægelighed for tøjet – og dermed bliver den mekaniske bearbejdning, som man kalder tekstilets bevægelse i vand og tromle, mindre, hvilket resulterer i, at mindre skidt forsvinder.

Du gnubber på pletterne

Er der kommet en plet på tøjet, så læg pletten i blød. Brug ufarvet opvaskemiddel eller følg nogle af de mange pletråd på samvirke.dk. Skal du bearbejde pletten, så dup på den i stedet for at at gnubbe på pletten. Gnubber du, slider du unødigt hårdt på tekstilet.

I øvrigt kan langt de fleste vaskemidler fjerne de fleste pletter, da vaskemidlet indeholder enzymer. Du skal dog især være opmærksom på pletbehandlingen, hvis du har pletter af græs eller blæk på tøjet.

Du bruger klor (i for varmt vand)

Undgå så vidt muligt at bruge klor. Klor er skadeligt for vandmiljøet.

Men: Er sidste udvej for at få pletterne af dit hvide tøj, at du bruger klor, så brug så lidt som muligt og ved så lav temperatur som muligt. Vasker du tøj med klor på en temperatur over 40 grader, så risikerer du, at kloren gør tøjet mørt. Under 40 grader bleger klor tøj, men bliver temperaturen i vaskemaskinen for høj, risikerer du at ødelægge tøjet på bare én vask.

Du vasker sengetøj og dyner for sjældent

Hver nat smider du 1,5 gram døde hudceller i din seng. Det er mad nok til 1 million husstøvmider. I løbet af ét år sveder du også 98 liter væske direkte ned i sengen. Fugt og døde hudceller er guf for husstøvmiderne, som du kun slipper af med, hvis du vasker på 60 grader. Som udgangspunkt skal du skifte/vaske dit sengetøj hver 14. dag.

Husk også at vaske selve dynen, puden og topmadrassen flere gange om året for at mindske mængden af husstøvmider i din seng.