Redaktionen anbefaler






Brystets størrelse, form eller symmetri har ingen betydning for kvindens evne til at amme.
Kvinder, der ammer, kan sælge deres brystmælk. På Hvidovre Hospitals kvindemælkcentral betaler man 196 kroner for en liter brystmælk. Mælken bliver brugt til indlagte spædbørn. Også hos Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus kan man sælge overskudsbrystmælk.
98 procent af nybagte danske mødre begynder med at amme. 90 procent af danske kvinder ammer deres børn fuldt ud de første to uger af barnets liv.
12,3 procent fuldammer deres børn, til de er 6 måneder. Fuld amning betyder, at barnet ernæres stort set udelukkende af modermælk.
Der er 4-18 huller i hver brystvorte, hvor mælken kommer ud i mange små, tynde stråler. En kvinde har i gennemsnit 9 af disse hovedmælkegange.
Når barnet sutter og nedløbsrefleksen slår ind, begynder mælken enten at dryppe ud af brystvorten eller ligefrem stå ud i mange stråler.
Et bryst kan ikke tømmes. Det er fysiologisk umuligt, og der vil altid være noget mælk i brystet også efter et endt måltid.
En time efter at spædbarnet har spist, er 40 procent af mælken gendannet. 2 timer efter er 70 procent af mælken gendannet.
I 2011 begyndte en restaurant i Londons fasiohnable Covent Garden-kvarter at servere is lavet af brystmælk. Isdesserten går under navnet Baby Gaga og koster 130 kroner.
Der er skrappe regler, når det kommer til modermælk og markedsføring. I Danmark er det ulovligt at sætte modermælkserstatning på tilbud. Der er, fordi man ikke ønsker at lokke mødre til at give modermælkserstatning frem for at amme. Mærkningen af modermælkserstatninger må heller ikke give indtryk af, at modermælkserstatning er lige så godt eller bedre end amning.
Der findes voksne mennesker, der tænder seksuelt på kvinders brystmælk. Denne fetich kaldes erotisk laktation. Der findes sågar et nordisk netværk for laktations-interesserede.
Hvis man drikker alkohol, kommer modermælken til at indeholde cirka den samme promille alkohol som dit blod. I udlandet findes der små strips til at måle niveauet af alkohol i modermælken. Så kan man være sikker på, at der ikke er mere alkohol tilbage i mælken, når man ammer.
Der er stor forskel på, hvor meget og hvor ofte en normal sund baby spiser i alderen 1-6 måneder. Det normale er, at spædbarnet bliver ammet 4-13 gange om dagen.
Det varierer enormt meget, hvor længe børn dier. En amning tager mellem 12 og 67 minutter per gang. Og et spædbarn spiser mellem 54 og 234 ml under hver amning.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10