Babymad bør indeholde fedtstof

Fødevarestyrelsen siger, at babymad bør indeholde fedtstoffer, men i Änglamark babymos har der indtil for nyligt ikke være fedtstof.
?

Som mor til to, hvor den yngste er 5 måneder, var det en stor glæde, at Coop er begyndt at producere babymad i eget mærke. Vi er glade for Änglamark-produkterne. Vi foretrækker at lave mad til vores døtre selv, men når man er på farten, er det smart med færdig babymos, der kan anvendes lige fra glasset.

På varedeklarationen kan jeg se, at mosen med kartofler og gulerødder kun indeholder de to ingredienser og intet andet. Det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at der også tilsættes vegetabilsk fedtstof. Som læge i almen medicin er jeg overrasket over, at I sælger et færdigt produkt, der ikke lever op til de gældende anbefalinger, og som reelt ikke vil give det lille barn den energi, det behøver fra maden.

Hanne B. Hagen, Skovlunde

Svar fra Jesper Stanley

Vi har straks taget fat i dit problem. Vores produktspecialister gennemgår deklarationen og teksterne på varen og har samtidig set på, hvordan vi kan tilsætte fedtstof til mosen, så den overholder de officielle anbefalinger. Vi har nu bedt vores leverandør om at ændre på sammensætningen af Änglamark babymos, så der fremover er tilsat den rette mængde fedtstof. Babymos efter den nye »opskrift« er på hylderne meget snart.

Jesper Stanley er kategorichef for husholdning i Coop.

Læs mere om