Den store dialekt-quiz: Øhh... hwa sæj'er do?
Fynboerne nærmest synger, når de taler, vestjyderne lyder, som om de har en kartoffel i munden, og sjællænderne er kendt for på mærkværdig vis at kunne få en ekstra stavelse ind i ord som ”i-is” og ”æ-æg”. Men kan du egentlig høre forskel på f.eks. vendelbomål, sydvestjysk, lollandsk og nordsjællandsk? I samarbejde med Center for Dialektforskning, Københavns Universitet, har vi lavet denne dialekt-quiz, så du kan teste dit sprogøre.