Der er sgu gode grunde til at bande

Før han fik sko på

Selvom de fleste af os sikkert kender et gammelt røvhul, er det nok alligevel de færreste, der kender en, som er gammel nok til at fortælle, hvornår man startede med at bande. For med al sandsynlighed har mennesket bandet, siden før Fanden fik sko på. Ordene har selvsagt været andre, men årsagerne de samme.

Sprogforsker Marianne Rathje fra Syddansk Universitet har beskæftiget sig med netop bandeord i flere år. Ifølge hende er der flere funktioner i de tabuiserede ord.

»Først og fremmest bruger man bandeord til at komme af med noget, at få luft. Hamrer du dig selv over fingeren, siger du »av for satan« , og på den måde får du løsnet op og luftet din smerte ud,« siger Marianne Rathje.

Ordene bliver også brugt som en sproglig forstærker, både positivt og negativt. 

»De fleste tror, at bandeord kun er negative, men hvis man siger, at en film fandeme er god, så er det jo positivt ment,« siger Marianne Rathje.

Den tredje og sidste funktion, sprogforskeren lister op, handler om den måde, nogle af os gerne vil opleves på.

»Man kan bruge bandeord som en identitetsforstærker, hvis man gerne vil give omverdenen et indtryk af, at man er en barsk person, som man skal have respekt for. Det kan ske bevidst eller ubevidst.« 

Vi ved, ordene er forbudte

Vi kan synes, at bandeord er ubehagelige eller sjove, men alle reagerer på dem, fordi vi godt ved, at ordene er lidt forbudte. Bandeord bunder nemlig i emner, som er tabu – sex og kroppens nedre funktioner, sygdomme eller religion.

Ordene skal være forbudte, for at vi får respekt for dem. Hvis vi gik rundt og sagde: »Jeg vil kagerullemig ikke finde mig i det,« ville det ikke aftvinge respekt – nok nærmere det modsatte.

Ifølge Marianne Rathje er grunden til, at vi reagerer på bandeord,  at vi ved, at den, som siger dem, har overtrådt en grænse. Han har turdet eller fundet det nødvendigt at bruge et grimt ord for at fortælle noget, og det afkræver en reaktion fra dig.

Av for...

At de grimme ord har en virkning, er også underbygget af psykolog Richard Stephens fra Keele University i England, som har stået i spidsen for en undersøgelse af bandeords indvirkning på smerte. I undersøgelsen skulle en gruppe på 67 testpersoner stikke hånden i isvand. Gruppen blev delt i to, hvor den ene halvdel måtte bande, og den anden ikke måtte. Det viste sig, at de, som måtte lade ederne flyde, kunne udholde smerten 40 sekunder længere end dem, som måtte holde tand for tunge.

Forskeren er endnu usikker på, hvorfor det virker at bande, men meget tyder på, at det har at gøre med, hvilket center i hjernen ordene aktiverer. 

Bandeord kan registreres i det område af hjernen, som hedder amygdala. Området aktiverer en såkaldt slås eller flygt-mekanisme, som ellers aktiveres, når mennesker eller dyr føler sig truede. Når det sker, stiger hjerterytmen, kroppen gør sig klar til at flygte eller tage kampen op, og man bliver mindre påvirkelig over for smerte.

Det går eddermame langsomt

Der er ikke ligefrem fart på bandeords udvikling i sproget. Fra 1500-tallet og frem til starten af 1900-tallet har de religionsbestemte bandeord domineret, men i de sidste 100 år har der været mere skred i ederne. Det startede med lort, og så blev de latrinære og seksuelle bandeord lige så stille skyllet ind i vores sprog. Det sidste nye inden for bandeord er, at vi låner dem fra engelsk. Herfra tager vi ord som fuck og shit i munden. 

»Det tager utroligt lang tid at få nye bandeord ind i sproget. De religiøse med Fanden og Gud som ophavsmænd har 500 år på bagen, men selvom der er kommet nye til, bruger de unge stadig de ældste bandeord. Og det vil de nok blive ved med i et vist omfang,« siger Marianne Rathje.

Gud fri mig

De gamle, religiøse bandeord  er altså ikke umiddelbart på retræte, og retter vi blikket hen, hvor ordene har deres udspring, er der da heller ikke som sådan forbud mod dem. I hvert fald ikke ifølge biskop i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, som på spørgsmålet om, hvorvidt man må bande i kirken, siger:

»Bud nummer to lyder: »Du må ikke misbruge Herren din Guds navn«, og det bud tolker mange i den retning, at man ikke må bruge bandeord. Men rent trosmæssigt er der ikke noget i vejen for at bande, som jeg tolker teksten. Paulus siger i Det Nye Testamente, at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Det er meget rigtigt sagt, for jeg opfatter bandeord som sproglig armod, ord, man sætter ind i mangel af bedre. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge bandeord i kirken, der er de, om jeg så må sige, bandlyst. Selv bander jeg ikke – i hvert fald ikke, når andre hører på det – og hvis det en gang imellem smutter, når jeg er alene, så ved jeg, at den Gud, jeg tror på, tilgiver det,« siger biskop Henning Toft Bro.

Gamle bander fandeme også

Unge og ældre danskere taler forskelligt – bruger forskellige ord og forskellige bandeord. Sprogforsker Marianne Rathje har fuldført et studie i bandeord generationerne imellem, og hun konkluderer imod den gængse opfattelse, at der bandes lige meget uanset alder. 

»De ældre generationer brugte i studiet religiøse bandeord som for helvede og for satan, hvor de yngre generationer brugte den type af ord, som kommer fra kroppens nedre funktioner og seksualiteten så som pis, lort og fuck. Grunden til, at det opleves, som om unge bander mere end ældre, er nok netop, at generationerne bruger sproget forskelligt, og at unge bruger bandeord, som kan virke voldsommere på de ældre,« siger Marianne Rathje.

Sprogforskeren spurgte også begge grupper, hvordan de opfattede bandeord, og hvor stort set alle de ældre syntes, at bandeord er en dårlig ting, mente knap halvdelen af de unge, at bandeord er gode at bruge. Der sker altså en holdningsændring i forhold til bandeord, men da der endnu ikke er forsket så meget i banderiet, kan man ikke sige, om holdningen blot ændrer sig med personens alderen. I det hele taget er der endnu meget om bandeord, som ikke er belyst. Men efter sit næste forskningsprojekt kan Marianne Rathje gøre os en del klogere på, hvorfor der bliver bandet så meget på de sociale medier.

»Det lader til, at vi føler, vi kan tillade os at svine andre til, når vi har skriften at gemme os bag,« siger Marianne Rathje, som vil tage udgangspunkt i ekstra­bladet.dk, hvor de negative, sproglige bølger kan gå temmelig højt. 

»Jeg tror, det bliver et pissegodt studie,« siger sprogforskeren. •