Redaktionen anbefaler






Ordet bjørnetjeneste er et godt eksempel på et ord, som har ændret betydning for de yngre generationer. Så hvis nogen tilbyder dig en bjørnetjeneste, er det en god ide at spørge ind til deres intentioner, inden du takker nej.
En stor del af den yngre danske befolkning kender ikke længere ordets oprindelige betydning: En skadelig/malplaceret tjeneste, der ikke hjælper. I dag bruges ordet i stigende grad med betydningen: En stor, god og velment tjeneste.
Tidligere betød ordet at få mindre end andre, altså at blive snydt. I dag kan man høre ordet brugt i den fuldstændig modsatte situation, nemlig at få mere end andre, altså at blive favoriseret i stedet for at blive snydt.
God, godt og godt og vel har ændret betydning fra lidt over/lidt mere til modsætningen lidt under/lidt mindre.
Originalt betød det, at noget er svært, men i dag bruges vendingen af mange til at sige, at det går den rigtige vej (mod toppen)/giver resultater.
At imødegå nogen betød tidligere at afværge eller modsige. Fortolkningen i dag er noget anderledes. Nu bruges ordet om at komme (nogen) venligt i møde.
Den oprindelige betydning var at undlade at høre efter, eller lade som om man ikke hører efter. I dag bruges ordet ofte om at høre noget ved et tilfælde frem for at lytte med bevidst.
For ældre generationer er ordet synonymt med glimrende, storartet, fremragende og fortræffeligt, mens det i dag for den yngre del af befolkningen nærmere betyder gennemsnitlig, nogenlunde eller halvdårligt.
Ordet blev tidligere brugt om at være følelsesladet som højstemt eller højtidelig. I dag bruges ordet ikke så tit på dansk, og det har i høj grad skiftet mening til den engelsksprogede version (pathetic), som betyder ynkelig eller latterlig.
Et gammelt dansk ord, der beskrev timen mellem nat og daggry, lige inden solen stod op. I dag bruges det besynderligt nok til at beskrive timen om eftermiddagen lige før aftensmad.
Tidligere har ordet være brugt ironisk om noget, der ikke særlig godt, i dag bruges det oprigtigt som ros om noget glimrende eller rigtig godt.
Den oprindelige betydning er at være urokkelig sikker på en selvbevidst og måske endda irriterende måde. Betydningen af skrå er her en lov eller vedtægt, så man er altså så sikker, som var det stadfæstet ved lov. I dag er en del af de yngre generationer i stedet begyndt at bruge ordet om at være tvivlende eller usikker.
Den tidligere, traditionelle betydning blev brugt om folk, der var klædt overdrevet elegant eller pyntet/for fint påklædt. Sådan forholder det sig ikke længere, for fra 1990 begyndte ordet at blive brugt om folk, der er sjusket eller lurvet påklædt.
Ordet har siden 1960’erne være direkte forbundet med den uformelle omtale af en politibetjent, men den oprindelige betydning var en noget anden. Tidligere brugte man nemlig ordet om et vandreliv eller dem, som vandrede, nemlig vagabonder. I dag har de fleste strømere dog køretøjer.
Synonymer var tidligere en stor hyldest eller næsten overdreven ros, men fra slutningen af 1970’erne fik det ny, modstridende betydning, nemlig uro, ballade eller postyr.
Et udtryk, der oprindeligt betød med liv og lyst, men som over tid har skiftet mening i manges øjne til at betyde med stor anstrengelse/stort besvær eller med nød og næppe.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10