Åbenrå eller Aabenraa? Her er reglerne for å’et

Å i de fleste ord

I alle sprogets ord, med undtagelse af egennavne (navne på bestemte steder, genstande etc.), skrives der altid å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd. I få tilfælde som for eksempel ekstraarbejde kan man se aa, men i så fald er det ikke en å-lyd.

Du bestemmer selv dit navn

I navne på personer ser man både å og aa. Man kan dog ikke selv bestemme, om man vil skrive Åge Vestergård eller Aage Vestergaard på et brev til sin bekendte. Dansk Sprognævn anbefaler, man skriver navne på personer på samme måde som den, der bærer navnet, skriver det.

Valgfrihed i bynavne

Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å. Lokale myndigheder kan vælge, om de vil benytte å eller aa i deres bynavne. Når en kommune som for eksempel Aarhus har valgt at benytte Aa, forpligter det kommunens ansatte til kun at benytte den form. For alle andre er det stadigvæk valgfrit, om man vil skrive med Å eller Aa.

De fleste danske kommuner med en å-lyd har valgt at gå over til dobbelt-a som for eksempel Faaborg-Midtfyn Kommune og Aabenraa Kommune. Tårnby Kommune er faktisk det eneste kommunenavn, hvor man støder på et å.

Å’et kom til Danmark

Bogstavet å blev indført i den officielle danske retskrivning i 1948 efter en gennemgribende retskrivningsreform. Før 1948 var aa den korrekte skrivemåde, hvis man ville udtrykke en å-lyd og følge de officielle retskrivningsregler. Å’et er importeret fra Sverige, og allerede i 1700-tallet argumenterede nogle for at inkorporere bogstavet i dansk retskrivning.

Kilde: Dansk Sprognævn