Tærte med grønne bønner og kapers
- 4 Personer
Ingredienser
150 g | smør |
3.5 dl. | hvedemel |
0.5 tsk. | fint salt |
lidt | vand |
250 g | grønne bønner |
1 stk. | Citron (økologisk) |
3 stk. | æg |
2 dl. | cremefraiche 18% |
50 g | gorgonzola |
50 g | reven emmentaler |
3 spsk. | kapers |
Sådan gør du
-
1Skær smørret i mindre stykker, og kom det i en skål. Kom mel og salt herpå, og bland dejen sammen. Måske har du brug for en skefuld vand for at samle dejen. Pres dejen ned i en rugbrødsform. Dejen skal også op ad kanterne. Stil den i køleskabet i 30 minutter.
-
2Sæt ovnen på 200 grader.
-
3Tag dejen ud, og prik huller i den med en gaffel. Forbag dejen midt i ovnen i 15 minutter.
-
4Skær stilken fra bønnerne, og kom dem i bunden af formen.Riv citronskal henover.
-
5Pisk æg og cremefraiche sammen i en skål. Tilføj gorgonzola, kapers og pisk det sammen.
-
6Drys emmentaler over bønnerne, og hæld æggeblandingen henover.
-
7Bag tærten gylden. Kig efter 30 minutter. Hvis æggemassen ikke er fast, giver du den 10 minutter mere. Server tærten som den er. Eller sammen med en salat og lidt røget laks.
Tip!
Tærten er også god kold. Gerne sammen med en grøn salat toppet med en skefuld creme fraiche smagt til med sennep og friskhakket estragon.