Syltet græskar og krydret græskarmarmelade
SNACKS OG TILBEHøR

Syltet græskar og krydret græskarmarmelade

Allehånde, timian, laurbærblade og chili er med til at give disse syltede græskar karakter og smag. Her er anvendt butternut, men du kan sagtens bruge andre typer af græskar. De syltede græskarstykker skal trække i en uges tid, før de kan nydes.
  • 10 Personer
  • 180 Minutes

Ingredienser

1 kg græskar her er anvendt butternut, men alle typer kan bruges
60 g groft salt
5 dl. lagereddike
175 g sukker
4 stk. laurbærblade
1 stk. frisk (rød) chili
6 kviste frisk timian
1 tsk. sort peber
4 stk. allehånde

Sådan gør du

  1. 1
    Skyl og skær græskarret i halve og skrab indmad ud. Skær de halve græskar i skiver, ca. 2-3 cm tykke. Drys med salt og sæt til side i 2-3 timer.
  2. 2
    Imens koges en lage af eddike, sukker, chili, krydderurter og tørrede krydderier. Når lagen er kogt op, og sukkeret er opløst, tages den af varmen og trækker under låg.
  3. 3
    Skyl græskar grundigt, til alt overskydende salt er væk. Fordel græskarskiverne i skoldede glas, kog lagen op og hæld over.
  4. 4
    Fordel krydderierne i glassene. Sæt låg på og lad græskarrene trække en uges tid, før de nydes. De er syrligsøde, sprøde og smagfulde og dejlig krydrede både til et stykke smørrebrød eller en varm ret.