Spinat- og hvidløgsbrød

En udvidet udgave af hvidløgsbrødet med sund spinat, som fungerer rigtig godt sammen med en god tomatsuppe. Ekstra ost på toppen gør hvidløgsbrødet rigtig dejligt og mættende.
Spinat- og hvidløgsbrød
  • 4 Personer

Ingredienser

4 stk pitabrød
150 g revet ost
125 g helbladet spinat optøet
3 spsk. cremefraiche 18%
1 fed hvidløg revet
1 nip muskatnød revet
- salt og sort peber
- ost til drys

Sådan gør du

  1. 1.Tænd ovnen på 185 C varmluft. Skær pitabrødene helt igennem, og læg halvdelen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. 2.Kom osten i en skål. Pres vandet ud af spinaten, og rør den i sammen med hvidløg og cremefraiche. Smag til med salt, peber og muskatnød.
  3. 3.Fordel blandingen på de halve pitabrød, og top med den anden halvdel af pitabrødet. Tryk lidt ned, så overdelen klæber til fyldet.
  4. 4.Drys evt. toppen med lidt ekstra ost, og bag brødene i ovnen i ca. 15 min., til osten er smeltet og let gylden. Server f.eks. brødene til suppe.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad, #frokost, #passer til sæsonen, #få ingredienser og #hverdag