Skaldyrsmiks med brunet smør og lime
Alt godt fra havet serveret med linser og brunet smør. En nem ret, som smager som på en god restaurant, hvis du altså sørger for kun at stege skaldyrene let på panden.

- 4 Personer
- 25 Minutes
Ingredienser
2 dl. | belugalinser fra urtekram |
40 g | Økologisk smør |
1 stk. | løg |
600 g | optøet skaldyrsmiks |
- | salt og peber |
2 stk | lime |
- | Nogle stilke citronmelisse |
Sådan gør du
- 1.Kog linser efter anvisning på emballagen.
- 2.Brun smørret i en lille gryde, til det er brunt og gyldent og dufter af karamel.
- 3.Tag gryden fra komfuret, og lad vallen falde til bunds i nogle minutter.
- 4.Hak løget og svits det kort i lidt af det brunede smør på en pande.
- 5.Kom de afdryppede skaldyr på panden, og svits dem let.
- 6.Smag til med salt og peber.
- 7.Server de varme skaldyr med linser, limeskiver og citronmelisse.
- 8.Dyp lidt smør over linser og skaldyr.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad og #få ingredienser