Risotto med kylling og græskar
Eksotisk risotto med hakkede mandler som drys. Safran eller gurkemeje farver risottoen flot gul.

- 4 Personer
Ingredienser
6 stk | kyllingelår |
5 spsk. | olivenolie |
2 stk | løg |
2 stk | fennikel |
3 stk | fed hvidløg |
4 dl. | risottoris |
4 dl. | Tør hvidvin |
1 stk. | lille hokaido græskar |
2 spsk. | olivenolie |
1.2 l. | kogevand Brug fra vandet fra kyllingelårerne |
0.5 tsk. | safran Ekker ca. 2 tsk stødt gurkemeje |
150 g | parmesan |
50 g | smør |
lidt | Lidt peber og salt |
lidt | citronsaft Tilsæt efter smag |
lidt | røgede mandler |
lidt | kørvel |
Sådan gør du
- 1.Kog kyllingelårene i en gryde med letsaltet vand i 40 min., til de er gennemkogte. Lad dem blive i kogevandet.
- 2.Steg løg, hvidløg og fennikel klare i olie i et par minutter. Tilsæt risottoris, og steg 2 minutter mere. Tilsæt hvidvin, og lad den koge næsten helt ind.
- 3.Rør safran ud i 2 skefulde kogevand fra kyllingen. Rør opløsningen i risottoen sammen med et nip salt.
- 4.Tilsæt 4 dl af kogevandet under omrøring. Rør jævnligt, mens risottoen simrer. Tilsæt mere kogevand, ca.1 dl ad gangen, når det første er kogt ind og let tyknet. Må ikke koge tør.
- 5.Steg græskarternene gyldne og møre i olie på en pande. Skær kød fra kyllingelårene i mindre stykker.
- 6.Samlet tilberedningstid for risene er 16-20 min., smag hvert 3. minut.
- 7.Når risene begynder at være møre, tilsættes en lille sjat kogevand, parmesan og smør. Smag evt. til med ekstra ost, og vend kyllingekød og græskar i.
- 8.Sluk, og rør, til osten er smeltet, smag til med salt, peber og citronsaft.
- 9.Læg låg på, og lad risottoen trække 3-4 min. Drys med ekstra ost, hakket kørvel og røgede mandler. Server straks.
Tip!
Brug asparges eller rodfrugter i stedet for græskar