Råsyltet rødkål med bær
SNACKS OG TILBEHøR

Råsyltet rødkål med bær

Et lækkert alternativ til klassiske syltet rødkål. Den råsyltede kål kan serveres direkte, men den smager endnu bedre i morgen.
  • 6 Personer

Ingredienser

0.5 stk. rødkål
1 tsk. fint salt

Lage:

1 dl. æbleeddike
0.5 dl. vand
4 spsk. sukker
2 stk laurbærblade
1 tsk. sennepsfrø (kan udelades)
1 nip salt
- friskkværnet peber
100 g bær mørke bær, f.eks. solbær eller brombær

Sådan gør du

  1. 1
    Snit kålen i tynde strimler med en skarp kniv eller et mandolinjern. Vend den sammen med salt og lad det dryppe af i en sigte i ca. 15 min.
  2. 2
    Gør lagen klar imens. Bland alle ingredienserne (på nær bærrene) i en kasserolle og bring den i kog over høj varme.
  3. 3
    Tilsæt bærrene og skru herefter ned til middel varme. Lad lagen koge i 3-4 min. Tag den af varmen og hæld lagen i bunden af en stor skål (så der er plads til, at du kan vende kålen rundt). Lad lagen køle til stuetemperatur.
  4. 4
    Pres væsken ud af kålen ved at knuge den med hænderne og vend den herefter i lagen. Vend det godt rundt, igen og igen, så lagen fordeles på al kålen. Smag til med ekstra sukker, salt eller eddike. Sæt den på køl indtil servering.
  5. 5
    Den råsyltede kål kan serveres direkte, men smager bedst, hvis den trækker et par timer eller til næste dag.