Lakserillette

Brug en rest stegt, bagt eller dampet laks til at lave den skønneste rillette. Rilletten kan sættes på små stykker ristet brød til tapas, serveres som forret med en lille salat, eller spises på rugbrød i madpakken.
Lakserillette
  • 4 Personer

Ingredienser

200 g laksefilet stegt, dampet eller bagt
2 spsk. cremefraiche eller skyr
1 tsk. dijonsennep
1 bundt Frisk dild finthakket
1 bakke karse lille, klippet
lidt citronsaft efter smag
lidt salt og sort peber
lidt Friske urter til servering

Sådan gør du

  1. 1.Fjern evt. skind på laksen, og kom laksekødet i en skål. Rør det igennem med en gaffel, så det findeles. Tilsæt cremefraiche, sennep, dild og karse. Smag til med citron, salt og peber. 
  2. 2.Sæt rilletten på køl i mindst 15 min. og gerne længere. 
  3. 3.Server den sammen med godt brød og urter til drys
Se, hvad vi ellers skriver om: #frokost, #forret, #få ingredienser, #gæstemad og fest, #mellemmåltider og #restemad