Kyllingelasagne med friske pastaplader
GæSTEMAD OG FEST

Kyllingelasagne med friske pastaplader

Vi bruger lårene fra kyllingen til at lave denne lækre lasagne. Kødet fra lårene er mere aromatisk og går ganske godt i spænd med portobellosvampene. Start i god tid, da kyllingelårene skal koge møre, før de kan komme i lasagnen.
  • 6 Personer

Ingredienser

4 stk. kyllingeoverlår
3 spsk. olivenolie
1 stk. løg hakket
1 fed hvidløg
1 stk. squash i små tern
4 stk. portobellosvampe i mundrette stykker
2 dl. hønsebouilon
600 g tomatpassata (mosede tomater)
1 tsk. tørret oregano
1.5 tsk. tørret rosmarin
1 stk. laurbærblad tørret
200 g pastaplader friske
200 g frisk mozzarella
- frisk oregano til drys

Ostecreme

250 g mascarpone
2 spsk. cremefraiche 18%
0.5 fed hvidløg presset
25 g friskrevet parmesan
- revet muskatnød efter smag
lidt salt og sort peber

Tilbehør

- godt brød eller en sprød salat

Sådan gør du

  1. 1
    Fjern skind fra overlårene og kasser det. Varm olien i en sauterpande eller stegegryde. Brun overlårene i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne. Tag lårene op og steg løg, hvidløg, squash og svampe over middelvarme i 5-7 min. til det begynder at blive mørt uden at blive brunt.
  2. 2
    Hæld bouillon, tomat og krydderurter ved, kom lårene tilbage i, læg låg på gryden og lad det simre i minimum 1 time (gerne længere).
  3. 3
    Lav imens ostecreme: Rør alle ingredienserne til cremen sammen og smag til med muskatnød, parmesan, salt og peber.
  4. 4
    Pil kødet af lårene og skær det i mundrette stykker. Kom det tilbage i saucen og smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
  5. 5
    Tænd ovnen på 200 C. Smør en lille bradepande og fordel et lag frisk pasta heri. Læg herefter et lag kyllinge-tomatsauce og små klatter af ostecreme inden næste lag pastaplader. Lav to lag mere. Slut af med at fordele frisk mozzarella på toppen.
  6. 6
    Drys evt. med friske urter og bag lasagnen i ca. 45 min. i ovnen, til den er mør og gylden.