Kinesisk wokstegt kinakål og gris
AFTENSMAD

Kinesisk wokstegt kinakål og gris

Skal det være kinesisk? Så find wokken frem og lad et godt stykke grisekød trække i soja og sesam før du steger det. Smid herefter grøntsager og tykke strimler af kinakål på panden tilsat din egen hjemmegjorte woksauce.
  • 4 Personer

Ingredienser

400 g skinkemignon eller mørbrad
2 spsk. sojasauce
1 spsk. sesamfrø
- neutral olie til stegning
1 stk. løg i tynde både
2 fed hvidløg i tynde skiver
3 cm frisk ingefær i tynde strimler
1 stk. kinakål i 3 cm tykke strimler
250 g sukkerærter i mundrette stykker

Woksauce

0.5 dl. østerssauce
4 spsk. sojasauce
2 tsk. sukker
1 spsk. sesamolie (ristet), kan udelades

Tilbehør

- ægnudler eller ris - kogte
- hakkede forårsløg
- frisk koriander
- chilisauce

Sådan gør du

  1. 1
    Skær skinkemignon igennem på langs og »luk den op«. Læg den i et ovnfast fad, hæld sojasauce over og drys med sesamfrø. Fordel soja på alle sider. Lad den trække mindst 15 min.
  2. 2
    Kom olie i en wok eller dyb saucepande og varm den op over middel varme. Brun mignonen og steg den 3-4 min. på hver side. Den skal stadig være rosa i midten. Lad den hvile utildækket, imens grøntsagerne tilberedes.
  3. 3
    Hæld lidt ny olie i wokken og steg løg, hvidløg og ingefær over middelhøj varme i ca. 3 min. Rør imens ingredienserne til woksaucen sammen. Tilsæt kinakål og ærter, lad det stege 2 min. og hæld resten af ingredienserne i. Tilsæt woksauce, skru lidt ned for varmen og lad det simre ca. 2 min.
  4. 4
    Skær grisen i tynde skiver og server den sammen med grøntsager, nudler og evt. lidt friskhakkede forårsløg.