Kartoffelkage med valnødder
Kartofler gør denne kage ekstra fugtig og blød i konsistensen. Server den til kaffen, så snart den kommer ud af ovnen, og snig et stykke med på madpakken dagen efter.

- 10 Personer
Ingredienser
100 g | valnød |
100 g | smør |
2 dl. | sukker |
3 stk | æg |
250 g | kogte kolde kartofler |
1 stk. | økologisk citron |
- | Smør og mel til formen |
- | flormelis til pynt |
Sådan gør du
- 1.Sæt ovnen på 175 grader.
- 2.Kom valnødder i en foodprocessor og knus dem godt.
- 3.Smelt smørret.
- 4.Kom æg og sukker i en skål og pisk begge dele godt sammen.
- 5.Mos kartoflerne godt og vend i dejen.
- 6.Vend smørret heri. Vend nødderne heri.
- 7.Riv citronskal fint og kom i dejen.
- 8.Smør en springform (ca. 22 cm) og drys med mel.
- 9.Kom dejen i formen, glat ud og bag kagen midt i ovnen i ca. 40 minutter.
- 10.Afkøl kagen helt og dekorer med flormelis.