Gris i peanutsauce
Mørbrad kan sagtens være hurtig hverdagsmad. Her får du en nem ret med mørbrad, ris og peanutbutter, som du kan lave på under 30 minutter.

- 4 Personer
Ingredienser
3 spsk. | neutral olie |
600 g | svinemørbrad i tern |
3 cm | frisk ingefær revet |
2 stk | fed hvidløg revet |
0.5 stk. | frisk (rød) chili finthakket |
1 stk. | rødløg. tynde både |
2 stk | gule peberfrugter i strimler |
2 dåser | hakkede tomater |
4 spsk. | crunchy peanutbutter |
lidt | lime (saft) |
lidt | salt og sort peber |
Tilbehør
- | jasminris kogte |
- | koriander frisk |
- | peanuts |
Sådan gør du
- 1.Varm olien i en sauterpande og brun kødet, til det er godt gyldent. Tag kødet op og lad det hvile på en tallerken. Hæld en ekstra sjat olie i og steg så ingefær, hvidløg, chili, løg og peberfrugt over middel varme, til det hele har lidt farve.
- 2.Hæld tomat ved og lad det komme i kog. Lad retten simre 5-7 min.
- 3.Tilsæt til slut peanutbutter og lad det smelte ud i retten under omrøring. Smag til med limesaft, salt, evt. mere peanutbutter og sukker.
- 4.Serveres rygende varm og sammen med kogte ris.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad og #hovedret