Glaseret flæsk og nudler i jordnøddesauce
Vi sætter flæsket på pinde, så de nemt kan vendes og glaseres på begge sider.

- 4 Personer
Ingredienser
800 g | stegeflæsk i skiver |
2 spsk. | soja |
2 spsk. | ahornsirup |
3 fed | hvidløg |
1 stk. | rød chili |
250 g | æggenudler |
2 spsk. | jordnøddesmør |
1 spsk. | limesaft |
1 tsk. | rørsukker |
- | salt |
1 stk. | agurk |
- | Nogle stilke mynte |
Sådan gør du
- 1.Sæt ovnen på 225 grader.
- 2.Skær sværen af flæsket, og sæt kødet på pinde.
- 3.Læg på en bradepande med bagepapir.
- 4.Dryp soja over kødet på begge sider og sæt det midt i ovnen.
- 5.Steg kødet, indtil det er let brunet, i ca. 20 minutter.
- 6.Hak hvidløg og chili, og vend det med sirup.
- 7.Tag flæsket ud af ovnen, og pensl med sirup på begge sider.
- 8.Sæt tilbage i ovnen og lad glaseringen begynde at boble godt. Hold øje efter 5 minutter.
- 9.Vend gerne spyddene en gang under vejs.
- 10.Kog nudlerne efter anvisning.
- 11.Rør jordnøddesmør, limesaft, sukker og lidt salt sammen i en skål.
- 12.Kom 3-4 spiseskeer kogevand heri og rør rundt.
- 13.Afdryp nudlerne og vend med jordnøddesmør.
- 14.Server straks nudlerne til glaseret flæsk, agurk i tynde bånd og lidt mynte.
- 15.Sæt gerne sojasauce på bordet.
Tip!
Børn vil elske den sursøde smag fra sirup og lime
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad