Dutch bean-baby med bløde løg
AFTENSMAD

Dutch bean-baby med bløde løg

Åh, en comfort food, der slår det meste! Nyd den med en sprød salat, og servér den enten som hovedret, til morgenmad eller brunch.
  • 3 Personer

Det skal du bruge:

150 g kogte hvide bønner
2 dl. mælk
1.5 dl. hvedemel
3 stk. æg
2 spsk. smeltet smør
1 spsk. smør, til stegning

Bløde løg

3 stk. løg
2 spsk. olivenolie til stegning
1 spsk. smør, til stegning
- salt
1 spsk. balsamicoeddike

Til servering

100 g gruyere (eller Prima Donna eller Vesterhavsost)
2 spsk. hakket purløg
- salat Evt.

Sådan gør du

  1. 1
    Bløde løg, Pil løgene, skær dem i skiver, og steg dem i olie og smør på en pande i ca. 15 minutter, til de er møre og gyldne. Krydr med salt og eddike.
  2. 2
    Dutch bean-baby. Tænd ovnen på 220°. Varm et støbejernsfad eller en ovnfast pande op i ovnen. Blend bønner og mælk til en ensartet masse. Tilsæt mel, æg og smeltet smør, og krydr med salt. Smelt 1 spsk. smør i den varme pande. Hæld dejen i, og sæt straks panden tilbage i ovnen. Bag din Dutch bean-baby i 17-20 minutter, til siderne har rejst sig, og den er gennembagt.
  3. 3
    Servér retten i den varme pande. Top med friskrevet ost, bløde løg og purløg, og giv gerne en sprød salat til.