Angst: De andre har det på samme måde

Vi er ikke bange for lægen

Til jer, som har socialangst, I skal ikke finde jer i det, det er jeres liv, det går ud over! Gå til lægen og find en løsning på det, hvad enten det er terapi eller medicin…«

Et opråb på en af de mange hjemmesider, der behandler emnet angst. I dette tilfælde en kvinde i tyverne, der fortæller, at hun først blev klar over, hvad hun fejlede, da hun så et program i tv. 

Mange andre har opnået samme selvindsigt i de senere år, hvor psykiske lidelser er blevet sat på dagsordenen af medier og politikere. Alene sidste år fik 45.000 danskere offentligt støttet psykologhjælp til angst og depressionslidelser - tallet er steget voldsomt, fordi der blev åbnet for lettere lidelser og en bredere aldersgruppe - og ikke færre end 439.000 personer indløste en recept på angstdæmpende medicin.

Angst: Tabu eller trendy?

Alligevel vakte det opmærksomhed, da den internationale økonomiske organisation OECD tidligere på året regnede sig frem til, at hver femte dansker har psykiske lidelser, som angst udgør en stor del af. Det fik nogle til at protestere, mens det store antal for andre er et bevis på, at psykisk sygdom ikke længere er tabu, og at vi tør stå ved, hvordan vi har det. Den sidste gruppe tilhører psykolog Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykologforening:

»Der er sket en kulturændring og afstigmatisering af angst og psykisk sygdom i det hele taget. Der er ikke nødvendigvis mere angst end tidligere, men flere tør sige åbent, at de har et problem, og flere får derfor også en diagnose. Det er blevet mere legitimt at opsøge og få professionel hjælp.«

Opmærksomhed kan øge angst

Men den øgede opmærksomhed er netop med til at skabe problemet, mener filosof og professor Ole Thyssen, CBS:

»Mennesker har altid haft gode grunde til at være angste. Hvis vi kigger tilbage til middelalderen, var der krig, pest og hungersnød, men efter Anden Verdenskrig har vi haft fred og velstand, så der burde være færre grunde til angst. At vi tværtimod er mere angste, ser jeg i høj grad som et resultat af, at vi har fået lov at være det offentligt. Der bliver holdt et spejl op, som gør os opmærksomme på, at vi kan være angste, budskabet bliver spredt ud af dygtige behandlere og psykologer. Det er et paradoks, at dem, der skal behandle det, på den måde er med til at udbrede det.«

Angsten er i centrum

Søren Langager, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, forsker i diagnoser. Han mener, at en del af forklaringen på, at angsten er blevet mere synlig, er, at psykiske diagnoser er blevet folkelige:

»Tidligere var det at få en diagnose det værst tænkelige. Men nu vil flere gerne have prædikat på, hvad de fejler, og samtidig bliver man stadig dygtigere til at stille også mildere diagnoser. Hvor man før ofte blev set som enten psykisk syg eller ikke psykisk syg, kan man nu være det i større eller mindre grad, og psykiatere er meget optaget af angst. Samtidig er angst ofte en del af andre psykiske vanskeligheder, så angst er meget i centrum.«

Angst har fulgt os længe

At angst fylder i mennesket, er der ikke noget nyt i, påpeger Ole Thyssen og henviser til den danske filosof Søren Kierkegaard, der var specialist i angst:

»Han skrev, at han kunne finde angst overalt, i alle mennesker. Ligegyldigt hvor meget de smilede og hvor delikat en facade de havde på, var der angst nedenunder. Han opfordrede os til at besinde os og ikke blive slave af angsten. Tidligere var angst noget, man holdt for sig selv eller i familien, nu vises det frem. I stedet for at fokusere på de opgaver, livet byder alle, fokuserer man på det, man ikke magter: Åh nej, jeg har angst, jeg kan ikke.«

Ole Thyssen tilføjer, at der uden tvivl er mennesker, der er så hårdt ramt, at de har brug for hjælp:

»Men velfærdssamfundet er stærkt optaget af, om vi er lykkelige nok. Der er gået inflation i det, det er næsten trendy at offentliggøre, at man har det dårligt. Det bruges også som noget interessevækkende om én som person eller som undskyldning for, at man ikke kan styre sine svagheder.«

Biologien får skylden for angst

Søren Langager mener, at flere bliver opmærksomme på, at de kan have angst eller andre psykiske diagnoser, fordi hjernen og dens mysterier er blevet stadig mere kortlagt:

»Der har været voksende og bred interesse for hjernen og de svar, den kan give. Hvis man synes, at man er anderledes, behøver man ikke at lede længere efter en forklaring, hvis den ligger i hjernen. Det er ikke sådan, at alle prøver at gafle sig en diagnose, men der er en ny bevægelse fra selv at tage ansvar til i stedet at lede efter en biologisk skæbne,« siger lektoren, der dog forudser en vis opbremsning i de senere års voldsomme vækst i diagnoser.

Selv om man får en diagnose, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man behøver behandling, påpeger Eva Secher Mathiasen:

»For nogle kan det være rart at få sat ord på, hvad der sker med dem, og nogle oplever, at de bliver normaliseret af en diagnose. For når der findes en diagnose for det, du oplever, findes der også andre, der har det sådan. Og det kan være rart at vide, når man har det svært.« •