10 ting, du ikke vidste om kefir

1.Fermenteret i dyreskind

Kefir har sin oprindelse i Kaukasusbjergene, hvor traditionen ifølge overleveringen går flere hundrede år tilbage til nomadefolket i regionen. Drikken, der består af mælk og kefirgryn, blev traditionelt fermenteret i beholdere af dyreskind. Poserne hang gerne ved boligernes indgange, og det var skik, at alle, der gik forbi, gav poserne et lille skub for at holde indholdet i bevægelse. Dengang var "ryst før brug” altså en fælles opgave for hele landsbyen. 

2. Et guddommeligt gryn

En gammel legende fortæller, at kefirgrynene var en gave fra profeten Muhammed. Derfor holdt familierne nidkært på deres gryn og gav dem kun videre fra generation til generation som en slags flydende arvestykke. Grynene blev betragtet som så værdifulde, at de aldrig blev solgt, kun givet i gave, da man mente, at grynenes “kraft” kunne forsvinde, hvis man delte dem med de forkerte mennesker. 

3. Kefir er (næsten) laktosefri

Driller maven, når du drikker mælk eller spiser yoghurt? Så er kefir måske redningen for dig. Når kefir bliver lavet, omdanner bakterier og gærceller en stor del af mælkesukkeret, laktosen, til mælkesyre. Det gør kefir mere venlig mod maven end andre mælkeprodukter. Men helt laktosefri er drikken sjældent, medmindre det står skrevet på kartonen. 

4. Bedre tarmsundhed

Hvis du er en af dem, der også gerne vil holde sig sund og stærk, men er presset på tid i hverdagen, så er kefir en genvej. Kefir er nemlig hjemsted for en helt særlig samling af mælkesyrebakterier og gærceller. Hvor yoghurt typisk indeholder få bakteriestammer, rummer kefir mange flere stammer af gavnlige mælkesyrebakterier og gærsvampe. De mange bakterier og svampe gør det boblende produkt til et probiotisk redskab, der genopbygger og balancerer din tarmflora.

5. It feels good, so good

Det menes, at ordet kefir højst sandsynligt stammer fra det tyrkiske ord keyif, der betyder noget i retning af “velbehag” eller “god følelse”.  

6. Spionage i 1900-tallet

I århundreder var kefirgryn en tophemmelig skat i Kaukasus, som lokalbefolkningen nægtede at dele, lige indtil en smuk kvinde ved navn Irina Sakharova slog vejen forbi. I 1908 sendte et russisk mejeri en af deres mejerister på en spionmission for at charmere den lokale prins til at udlevere kefirgryn, som dengang kun var at finde i Kaukasus. Prinsen ville ikke udlevere grynene, men foreslog i stedet at ægte Irina. Da Irina afslog og rejste hjem igen, fik prinsen sine mænd til at kidnappe hende for at tvinge hende til ægteskab. Efter en dramatisk redningsaktion endte sagen for zarens domstol, hvor prinsen blev dømt og skulle give en undskyldningsgave i form af 10 pund kefirgryn til Irina. Selvom det lyder som en gammel røverhistorie, er den god nok, og det blev startskuddet til, at den sunde drik spredte sig til resten af verden. Tak, Irina!

7. Ikke to kefir er ens

To portioner kefir kan godt smage forskelligt, selvom de er lavet på samme måde. Det skyldes, at sammensætningen af bakterier og gær varierer fra portion til portion. Desuden spiller temperaturforskelle, fermenteringstid og forholdet mellem mælk og kefirgryn også en rolle for smagen. 

8. Mød fætteren til kefir, vandkefir

Når vi siger kefir, tænker vi ofte på et mælkeprodukt, men kefir kan faktisk også laves på vand. I stedet for mælk fermenteres sukkerholdigt vand med kefirgryn, og resultatet er en syrlig og let boblende drik, der næsten kan minde om sodavand eller kombucha. 

9. Mælkens champagne

Kefir kan indeholde en lille mængde kuldioxid, fordi gæren i kefirkulturen danner CO₂ under fermenteringen. Det kan give kefir en let perlende eller boblende fornemmelse. Hvem ved, måske er kefir den nye, sundere erstatning for champagnen nytårsaften?

10. Kefir er ikke kræsen

Kefir kan hurtigt blive din bedste ven i køkkenet, for den syrlige drik kan bruges i både det søde og det salte køkken. Prøv den til morgenmad med lidt vaniljepulver, honning og friske bær, eller brug den som erstatning for den fede cremefraiche i dressinger og dip. Da kefir minder om kærnemælk, kan drikken bruges 1:1 i bagværk eller i marinader. Med kefir ved hånden er der altså gode muligheder, uanset om du mest er til det søde eller salte.