Redaktionen anbefaler






Ved at spise grønt og fiberrigt kan du påvirke bakterierne i tarmen, så de danner stoffer, der er gode for dit helbred.
Noget af det bedste for etableringen af en sund tarmmikrobiota er at blive født naturligt. På vej ud gennem fødselskanalen kommer barnet i nærkontakt med masser af gode bakterier i moderens underliv. De vil med det samme tage ophold i spædbarnets tarm og indlede et gavnligt samarbejde med kroppen. Babyer, der kommer til verden ved kejsersnit, får ikke den samme fødselsgave og starter derfor livet med en fattigere mikrobiota i tarmen. Forskerne overvejer, om det kan være årsag til, at babyer født ved kejsersnit har 10-20 procent større risiko for at udvikle f.eks. astma, allergi, børnegigt, forskellige bindevævssygdomme, kronisk tarmbetændelse og børneleukæmi.
Når mor ammer sit barn, er det med til at styrke tarmmikrobiotaen, fordi modermælken indeholder stoffer, som tilgodeser nogle af de bakterier, forskerne mener, er gode for os. Modermælkserstatning indeholder ikke de samme stoffer.
Der er fyldt med snavs og bakterier på landet, og det er med til at styrke immunforsvaret, tyder undersøgelser på. Børn, der er vokset op på landet, får langt sjældnere allergi og allergisk astma som voksne end børn, der er vokset op i byen. Forskning viser desuden, at børn, der vokser op på landet blandt dyr, har en rigere tarmmikrobiota end andre.
Antibiotika er effektivt til at slå skadelige bakterier ned. Desværre slår det også gode bakterier ihjel. Behandlinger med antibiotika kan derfor være med til at udvande diversiteten i det bakterielle økosystem i tarmen – især i barndommen. Man skal derfor kun bruge antibiotika, når det er nødvendigt.
Varieret kost giver en mere mangfoldig sammensætning af tarmbakterier.
Når du fodrer tarmbakterierne med grove grøntsager og fuldkorn, kvitterer de ved at producere stoffer, der er gode for dit helbred. Spis f.eks:
Det er sandsynligt, at syrnede, gærede og fermenterede produkter har en gavnlig effekt på tarmmiljøet. De processer, som foregår, når man syrner, gærer og fermenterer fødevarer, ligner lidt de processer, som bakterierne laver nede i tarmen. En del af den slags produkter indeholder derfor både levende gavnlige bakterier og bakteriernes produkter.
Bliver maden for længe i tarmen, kan det betyde, at bakterierne producerer flere af de stoffer, der er skadelige for os, og samtidig kan det føre til forstoppelse, hvis vi holder os for længe. Derfor er det sundt med et godt flow i tarmen. Motion, masser af væske og en grøn kost kan være med til at øge madens gennemløbstid, så du føler regelmæssig trang til at komme på toilettet.
Kilder: Andreas Munk Petersen, Oluf Borbye, Tine Rask Licht, Videnskab.dk, politiken.dk, ing.dk, dr.dk
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10