Skal kartonerne skylles?

Millionvis af kartoner til genbrug om året

Kartoner fra mælk, yoghurt, flåede tomater og bønner er røget i skraldespandene i millionvis det seneste år. Siden 1. juli 2022 har danskerne nemlig skullet sortere kartonemballage fra restaffaldet, så råmaterialet i de mange kartoner kan genanvendes – papirfibrene er nemlig nye, gode og af høj kvalitet. 

Drop skylleriet derhjemme

I nogle kartoner kan der stadig være rester fra indholdet, når du har forsøgt at tømme den. De sidste rester af yoghurt er notorisk svære at få ud, og kigger du i kartonen med de flåede tomater, vil du næsten altid kunne skimte en rød rest. Et hurtigt skyl under hanen kan være fristende, men du bør ikke tænde for vandet, siger Rene Jensen, der er afdelingsleder på Nordværk, der håndterer affaldet fra borgerne i en række nordjyske kommuner:

»Vi skal passe på alle vores ressourcer. Vi skal ikke bruge rent vand til at skylle affald med. Brug kræfterne på at presse den sidste yoghurt ud af kartonen. Så mindsker vi også madspild, og det er en vigtig indsats.«

Se også artiklen: 10 slags affald, du måske sorterer helt forkert

På Nordværks anlæg bliver kartonerne fra mad- og drikkevarer sorteret fra det øvrige affald i spanden, og efterfølgende bliver kartonemballagen presset sammen i store baller, der vejer op mod 850 kilo, fortæller Rene Jensen:

»Det er rigtigt mange kartoner, der presses sammen. Det er altså begrænset, hvor meget yoghurt, tomat, fløde og mælk fra kartoner der ender i loftet her hos os. Det har altså ikke en praktisk betydning, om man skyller hjemme.«

Kartonerne bliver skyllet senere

Når kartonerne er samlet i store baller, bliver de kørt til et behandlingsanlæg, hvor man kan skille kartonerne ad, så man kan genanvende materiale fra hele kartonen. Kartonerne består nemlig typisk af 2 forskellige materialer:

En karton til mælk og yoghurt er lavet af pap, hvor der inderst er en membran af plastik. Membranen er ultratynd og sikrer, at yoghurten eller mælken ikke kommer i kontakt med pappet. Bliver pappet vådt, går kartonen i stykker.

Kartoner fra eksempelvis bønner og flåede tomater består i de fleste tilfælde af pap og en tynd metalfilm. Metalfilmen har samme formål som plastikken: At forhindre gennemsivning. Metallet kan øge holdbarheden.

På et forarbejdningsanlæg i Sverige ender kartonerne i store kar, hvor papirfibre og plastik eller metal skilles ad. I de store kar er der vand og et kemikalie, der kan opløse den lim, der holder papirfibrene sammen.

Når man genanvender kartoner fra mad- og drikkevarer, bruger man mindre energi og færre kemikalier, end hvis man skulle fremstille nye kartoner af helt nye fibre. Papirfibrene i kartonerne er af meget høj kvalitet, og papirfibrene, man bruger til pap, kommer fra træer. Træer optager CO2, og derfor er der en stor positiv gevinst i at mindske mængden af træer, der skal fældes, og i stedet genanvende eksisterende fibre.

Rene Jensen har et godt råd, hvis du står derhjemme med emballage, hvor der kan være en smule madrester i:

»Drop vandet. Brug kræfterne på at trykke de sidste rester ud af kartonerne i stedet. Hvis det kniber med at få det sidste ud, så skær kartonen over på midten og brug en ske. Resten af rengøringen skal vi nok tage os af.«