Kærlighedssvindel: Millionvis af kroner ender hos bagmænd

Det er i begyndelsen af maj for et par år siden, at Mette modtager en besked på Instagram. ”Pardon my manners. You have a fantastic smile.” Først tænker hun: ”Ja, det er godt med dig, makker”, men nogle dage senere svarer hun alligevel med et ”Hej”. 
Herefter skriver hun og manden frem og tilbage. Og da de går over til videokommunikation, fordi hun gerne vil have sikkerhed for, at han er den, han udgiver sig for at være, er der stadig god kemi. 
I tiden efter taler de sammen flere gange dagligt, og efter 10 dage fortæller manden, at hans fremtid er i København. Og da Mette spørger, om ikke det er lidt tidligt, svarer han: ”Der er ikke noget, som skræmmer mig.”
Det lyder jo næsten for godt til at være sandt – og det er det såmænd også. For manden er ikke den, han udgiver sig for at være. Og over de næste mange måneder manipulerer han Mette, så hun overfører i alt 80.000 kr. til ham, hun tror, hun skal være sammen med.

Flere hundrede er ofre for kærlighedssvindel

Hvert år svindles mindst 500 danskere af personer, de tror, de har en nær relation til, og ofte er der store pengebeløb indblandet. Tallet dækker over kærlighedssvindel, og det er bare det antal, bankerne opdager, fortæller Michael Busk-Jepsen, underdirektør med ansvar for digital innovation, kritisk infrastruktur og beredskab i Finans Danmark.
”Der er sandsynligvis et større mørketal, da ofre for kærlighedssvindel ofte føler stor skam og derfor som udgangspunkt gerne vil holde deres tab hemmeligt – også for banken.”

Mange af ofrene for kærlighedssvindel fortæller enslydende historier. Om at blive kontaktet på et socialt medie med en lidt flirtende besked af en person, de ikke kender. På kort tid går det fra få beskeder om dagen til at være en dyb relation, fortæller Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel. 
”Ofrene siger tit, at de aldrig har følt sig så forbundet med et andet menneske. De bombarderes med kærlighed, og det er berusende.”
Ofrene kan være hvem som helst. Dog kendetegner det dem, at de tit står i en sårbar livsfase. Måske er de – som Mette – blevet skilt, børnene flyttet hjemmefra, partneren flyttet på plejehjem eller livsledsageren død for nylig.

Daniel er ingeniør i tresserne. Efter en skilsmisse søger han kærlighed på en datingside og ender med at sende penge til tre af de kvinder, han skriver med. En af dem, Elisa fra Ghana, giver sig ud for en entreprenant 28-årig, der, efter at familien har stjålet hendes opsparing, har fundet et job i Polen. Daniel sender 12-13.000 kr. til visum og rejse. Da hun siden hævder at være fanget i en lejlighed i Dresden og fortæller, at nogle mænd vil slå hende ihjel, hvis ikke Daniel sender flere penge, bliver han i tvivl, om hun taler sandt, og konfronterer hende. Alligevel lader han sig overtale til at sende flere penge. Og da han kontakter tysk politi for at dele sin viden om den kriminelle trafficking, han mener, Elisa er udsat for, oplever han, at de ikke tager ham alvorligt. Derimod giver de udtryk for, at han bliver udsat for svindel.

Banker holder øje med svindel 

Alle banker i Danmark har i dag en afdeling, der holder øje med svindel. Flytter en kunde pludselig store beløb til en konto i en anden bank eller til udlandet, kan det udløse en notifikation i bankens systemer. 
Kristian Stanley Halse er ansvarlig for håndtering af svindel i Coop Bank, og det kan være ham, man får i røret, hvis der er uvante transaktioner på ens konti. 
”Ofrene er ofte blevet lokket så langt ind i en relation med svindleren, at de ikke tror på os, når vi ringer og siger, at vedkommende nok ikke er den, de udgiver sig for.”
Ofte udgiver svindlerne sig for at have et job, hvor de er væk hjemmefra, f.eks. på en boreplatform. Eller de kan være udsendt som militærpersonel eller på en hemmelig mission. 
”Pludselig opstår der noget, som koster penge at løse. Måske skal man hjem fra den hemmelige mission, og når man som offer er forelsket, vil man gerne hjælpe, men her skal man nå at tænke sig om. For hvis Danmark sender en soldat på mission, vil vi sørge for at få vedkommende hjem igen. Det er ikke op til tilfældige bekendtskaber på nettet at skaffe en soldat ud af Afghanistan,” siger Kristian Halse. 

Svindlerne manipulerer ofre gennem skærmen

Er det først lykkedes svindleren at manipulere offeret, så vedkommende tror, at de har en kæreste, stoler offeret dog ofte mere på svindleren end på banken. Nogle gange kan svindleren ligefrem have forberedt offeret på, at banken vil kontakte dem, og have givet offeret argumenter for, hvorfor de skal afvise bankens bekymring. I enkelte tilfælde har svindlerne skrevet svarene til banken på forhånd.
”Jeg har lige haft en sag, hvor vi ikke kunne overbevise en kvinde om, at hun blev svindlet. Når jeg skrev til hende, svarede hun kun med enstavelsesord – indtil en dag, hvor der pludselig kom et langt svar. Vi skulle ikke være bekymrede, hun havde blot ”valgt at dyppe tæerne lidt i kryptomarkedet”. Jeg glemmer ikke den formulering igen – jeg kunne jo høre, at det ikke var hende, der havde skrevet det brev.”

Dortes mor er gennem fem år offer for kærestesvindel fra profiler med navne som Josh, Robert og Chris, der lover hende evig kærlighed. Men der er altid et problem, som svindlerne lige skal låne penge for at løse. Over årene overfører Dortes mor mere end 600.000 kr., må låne af venner og familie og optager kviklån. Hun sælger også sin bil og nogle møbler. Og svindlen begynder at fylde så meget, at hun glemmer aftaler på sygehuset, hvor hun er i et kræftforløb. Flere gange forsøger hun selvmord pga. skammen over at være blive svindlet, fortæller Dorte.

Kollektivet skal dække personligt økonomisk tab

Hvert år ender millionvis af kroner hos kærlighedssvindlere. En af metoderne er at få ofrene til at overføre penge via netbank. Bankerne har gennem de sidste år gjort det sværere at overføre store beløb til udlandet, men det har ikke sat en stopper for svindlen. Hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer forbrugerpolitisk rådgiver Rolf Høymann Olsen til, at det bliver endnu mere besværligt at overføre penge til andre konti. Måske skal pengene stå på en mellemkonto i banken i fire til otte timer, så der er tid til at undersøge mistanke om svindel og evt. stoppe overførslen.
”Vi skal leve med, at der går lidt længere tid, inden pengene står på modtagerkontoen. Vi klarer nok, at vi ikke bare kan købe en bil med en straksoverførsel, hvis det er med til at beskytte mod svindel.”
Forbrugerrådet Tænk vil også gerne have svindel omfattet af samme regler for selvrisiko og tab, som hvis man bliver franarret sine koder til netbank og MitID. I dag er det sådan, at man kun selv skal dække et tab på 8.000 kr., hvis man lokkes til at give sin kode til dankortet væk, men bliver man manipuleret til selv at lave en kontooverførsel til en svindler, hæfter man for hele beløbet. Betalingskort er nemlig omfattet af en lov om betalingsmidler, hvor der er en grad af forbrugerbeskyttelse, mens svindel i netbanken, hvor man lokkes til at foretage og godkende overførslen, ikke giver samme beskyttelse. For netbank regnes her teknisk set ikke som et betalingsmiddel, der er misbrugt. 
”Bankerne siger, at det så bliver dyrere for alle. Lige nu tager nogle enkelte individer de store tab. Vi synes, vi bør have en mere kollektiv dækning, hvor ingen kan tabe mere end 8.000 kr.,” siger Høymann Olsen.

Hen på efteråret, efter måneder med beskeder og gentagne pengeoverførsler, begynder Mette at få mistanke. Hun har allerede sendt flere penge, end hun har råd til, og må undlade at købe julegaver til sine børn. 
Mette fortæller, at hun oplever kærlighedssvindel som meget tabubelagt.
”Jeg har ikke gjort noget galt. Jeg har bare været et ordentligt menneske og lånt ham nogle penge, som jeg troede, jeg ville få igen. At jeg så gik længere, end jeg skulle have gjort – set i bakspejlet – og at jeg ikke helt forstår mig selv …”

Kærlighedssvindel er psykisk vold

Det er en svær erkendelse, at man er blevet svindlet af en, man troede, man havde en relation til, siger Sine Gregersen fra Center mod Økonomisk IT-Svindel.
”Det er netop den følelsesmæssige binding, der gør svindlen så effektiv – og så ødelæggende. De fleste oplever reel kærestesorg, når kontakten afbrydes, og for mange er den skamfuld, fordi den er udløst af en forelskelse i en opfundet persona fremstillet med det kyniske formål at frarøve dig penge.”
Sine Gregersen kalder svindlen en form for psykisk vold, fordi den langsomt nedbryder ofrenes selvværd, tillid og relationer. 
”Det er ikke dumhed – det er hjernens naturlige reaktion på at blive manipuleret ind i en parallel virkelighed.”
Sine Gregersen mener, at vi skal ændre måden, vi taler om kærlighedssvindel på, så ansvaret ikke placeres hos ofrene. I dag har politiet og NGO’en Lev Uden Vold udviklet en partnerskabsmodel, der skal opspore og forebygge partnervold. Hun efterlyser en lignende indsats, hvor banker, myndigheder og NGO’er samarbejder om at opspore og støtte ofrene for kærlighedssvindel.
”Når nogen udsættes for vold, taler vi ikke om, at de selv har skylden. Den samme forståelse skal vi have her. ’Du er blevet udsat for en kriminel handling, og vi hjælper dig med at komme på benene igen.’”

Interviewene med de tre ofre er lavet af Center mod Økonomisk IT-Svindel og gengivet i forkortet form her. Centeret er bekendt med ofrenes identitet, men af hensyn til anonymiteten er navnene opdigtede.

Kilder: Coop Bank, sikkerdigital.dk, Center mod Økonomisk IT-Svindel (cois.dk)