Redaktionen anbefaler






Den danske natur – og særligt skovbunden – kan være fyldt med svampe, men det gælder om at finde de steder, hvor de spiselige af slagsen gemmer sig. De forskellige svampearter trives under forskellige vilkår, så det kan være en god idé at udvælge en eller få bestemte svampearter, du vil på jagt efter. Inden svampejagten begynder, skal du sætte dig godt ind i, hvordan den udsete svamp ser ud, og under hvilke temperaturer, sæson, fugtighed og naturtype/voksested svampen trives bedst.
Et godt tip er dog, at mange svampearter vokser i nåleskove og løvskove, og at de første svampe typisk findes i lyse områder ved gamle og store bøge- og egetræer.
Skal du på din første svampejagt, kan svampe i rørhatfamilien være et godt sted at starte. Rørhatfamilien er fuld af lækre spiselige svampe, f.eks. spiselig rørhat, der er bedre kendt som karljohan, punktstokket og netstokket indigo rørhat og diverse skælrørhatte.
De fleste ved, at man skal gå i en stor bue uden om den røde fluesvamp, men ellers kan det være svært at gennemskue, om de små organismer i skovbunden er spiselige eller ej. Der er desværre ingen tommelfingerregel om, at alle svampe i en bestemt farve eller med en bestemt form er spiselige. Men hvis du inden svampejagten sætter dig grundigt ind i netop den svampeart, du vil gå efter, er det nemmere at gå uden om de giftige. Til at hjælpe dig på vej kan du tage en svampebog med under armen eller bruge billedgenkendelse på telefonen.
Brug altid mindst to kilder til at tjekke svampen, så du er sikker på, at din viden er korrekt og opdateret. Er du det mindste i tvivl, skal du altid lade svampen være.
Når du støder på en spiselig svamp, er det om at hive kameraet frem. Når du tager et foto af svampen, kan du bruge fotoet til at sammenligne med andre svampe og blive klogere på, om du nu har fat i den rigtige svamp. Skulle uheldet være ude, og du kommer til at spise en giftig svamp, kan fotoet hjælpe med at identificere svampen, så man hurtigere kan afhjælpe den giftige effekt.
Du er sikkert stødt på rådet om, at svampen skal skæres fri fra jordbunden for at passe på mycelie-nettet under jorden. Men du skader hverken myceliet eller fremvæksten af fremtidige svampe ved at plukke svampen, medmindre du graver al jorden op. I stedet skal du plukke svampen ved at tage fat om stokken og vride svampen løs fra jordbunden. Skræl stokken fri for jord, og børst den nyplukkede svamp fri for blade, nåle og jord, så du kan samle de rene svampe i kurven. Hvis du er i tvivl, om du har fat i den rigtige svampeart, skal du vente med at skrælle stokken, til du har kigget grundigt i guides eller spurgt en erfaren svampekender – stokkens form kan nemlig være en stor hjælp til at identificere svampen.
Når du har fået svampene med hjem og sikret, at din svampehøst er spiselig, skal du have fat i børsten for at fjerne resterende skidt og jord. Svampene skal ikke skylles, men smides direkte på panden eller i retten. Svampe indeholder i forvejen op til 90 % vand, og når du skyller dem, risikerer du at udvande smagen, og svampene bliver typisk smattede efter tilberedning. Kan du ikke undgå at skylle svampene for at få dem fri for jord, kan du lade dem tørre i en time eller to på et rent viskestykke, inden du tilbereder dem.