Kan jeg stadig købe FDB Møbler og stegepander uden PFAS?
Kan jeg stadig købe FDB Møbler?
Ja, du kan stadig købe FDB Møbler på Coop.dk og i FDB Møblers fysiske butikker. FDB Møbler har butikker i 11 danske byer og den tyske storby Hamborg. Du kan se en oversigt over butikkerne på hjemmesiden
Stopper I med at sælge FDB Møbler, når Coop Shopping lukker?
Nej. FDB Møbler består, og du kan stadig købe alt fra FDB Møbler i fremtiden. FDB Møblers butikker holder stadig åbent, og i løbet af efteråret lancerer FDB Møbler en helt ny hjemmeside, hvor du kan se og købe alle designs.
Får jeg også medlemstilbud på FDB Møbler i fremtiden?
Ja. Som medlem af Coop får du selvfølgelig medlemsrabat på FDB Møbler i fremtiden.
Hvordan gælder garantien, når det sted, jeg har købt møblerne, lukker?
Du har stadig 10 års garanti på møbler fra FDB Møbler. Du kan altid spørge i en af FDB Møblers butikker eller skrive til FDB Møbler. Husk at medbringe eller vedlægge en kopi af kvitteringen.
Hvor kan jeg købe varerne fra coop.dk/shopping i fremtiden?
En del af de varer, du hidtil har kunnet købe hos Coop Shopping, kan du finde i et udvalg af Coops butikker. Der vil selvfølgelig være varer eller modeller, som Coop ikke længere vil have på hylderne.
Kan jeg også få pander uden PFAS og airfryere i fremtiden?
Ja, Coop har i mange år arbejdet for at udfase PFAS fra forskellige produkter – og Coop har været foran den danske lovgivning med striksere retningslinjer for at beskytte forbrugerne. Coop har haft en række produkter uden PFAS på hylderne og til salg online, og det bliver der ikke lavet om på, ligesom du også i fremtiden vil kunne finde mindre køkkenmaskiner som håndmixere og airfryere i en del af Coops butikker. Det siger sig selv, at udvalget måske bliver lidt mindre, men du vil stadig kunne finde mange forskellige nonfoodprodukter.
Hvad hvis en vare, jeg har købt på Coop.dk/shopping går i stykker, når hjemmesiden lukker?
Coop overholder selvfølgelig købeloven, så du kan benytte dig af den aftalte reklamationsret. På Coops hjemmeside vil du kunne læse mere om garanti og reklamationer i god tid inden coop.dk/shopping lukker ned.