miljø

Sådan minimerer du PFAS i hverdagen

Selvom PFAS findes i flere af de produkter, vi omgiver os med til daglig, er det muligt at minimere PFAS i hverdagen ved at følge et par enkle råd

PFAS – altså de fluorstoffer, der bruges til at gøre produkter vand-, fedt- og smudsafvisende – findes både i naturen omkring os og en i lang række produkter, vi er i kontakt med til daglig. Eksempelvis kosmetik, udendørstøj, møbler og elektronik.

PFAS ender i miljøet og forurener blandt andet vores drikkevand og fødevarer, og selvom stofferne ikke vurderes at være akut skadelige for den enkeltes sundhed, udgør de et potentielt stort samfundsmæssigt problem.

3 ud af 4 danskere vil gerne forsøge at undgå pfas i hverdagen

En ny undersøgelse fra Megafon viser, at 3 ud af 4 af dem, der kender til PFAS, gerne vil forsøge at undgå stofferne i hverdagen. Udfordringen er, at de fleste ikke aner, hvordan man styrer uden om PFAS.

Ifølge undersøgelsen mangler flere end hver anden dansker viden om, hvordan stofferne undgås til daglig. Og selvom størstedelen af os – 80 procent – kender til PFAS, er det kun hver femte af dem, der ved hvad PFAS er, der også ved, hvilke produkter de skal gå efter, hvis de vil undgå at få PFAS med hjem i indkøbskurven.

Læs mere

Gør som mere end 11.000 andre: Tegn abonnement på Samvirke

Hvad er PFAS?

PFAS er en forkortelse for per- og polyfluoralkylstoffer (fluorstoffer); en gruppe af menneskeskabte, syntetiske kemikalier, der blev opfundet i 1950’erne. Stofferne bruges til at gøre produkter eller materialer vand-, fedt- og smudsafvisende eller meget modstandsdygtige over for varme.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det er ifølge Miljøstyrelsen en skam, for som forbrugere kan vi faktisk selv gøre en forskel. Og det gælder særligt i købssituationen:

”Vi kan være med til at minimere mængden af PFAS i vores egen hverdag og i samfundet generelt ved at undgå PFAS-holdige produkter, når vi køber nyt. Det kræver selvfølgelig, at man ved, hvad man skal kigge efter,” lyder det fra Grete Lottrup Lotus, der er funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

Med udbredelsen af en række gode råd og siden www.pfasfri.dk ønsker Miljøstyrelsen derfor at hjælpe os danskere til at blive endnu skarpere på, hvordan vi kan minimere PFAS i hverdagen.

Kun 1 ud af 5 danskere ved, hvilke produkter de skal købe, hvis de vil undgå pfas

Kig efter mærkerne, når du køber nyt

Vil du undgå PFAS i dine produkter, er der nogle helt konkrete råd, du kan gå efter:

Kig efter miljømærker som Svanemærket og EU-blomsten ved køb af kosmetik, imprægneringsmidler samt outdoortøj og udstyr. Produkter, der er miljømærket, indeholder ikke PFAS.
Brug kemiluppen, når du køber kosmetik- og plejeprodukter samt produkter til vask og rengøring. Kemiluppen vil i mange tilfælde kunne fortælle dig, om produkterne indeholder uønskede stoffer, herunder PFAS.

Med kemiluppen kan du også tjekke de produkter, du allerede har hjemme i skabe og skuffer.

Hvad er kemiluppen?

Kemiluppen er en app, der er udviklet af Forbrugerrådet Tænk. Med appen kan du scanne et kosmetik-, pleje-, vask- eller rengøringsprodukt og bl.a. få svar på, om produktet indeholder uønskede kemiske stoffer.

Slid produkterne op og gør rent

Også derhjemme kan du minimere PFAS i din hverdag. Igen findes to håndgribelige råd fra Miljøstyrelsen, der er lige til at gå til:

Brug dine produkter, til de er slidt op.

”Den største udledning af PFAS sker i produktionsfasen og i affaldsbehandlingen. Så ud over at være opmærksom, når man køber nyt, vil vi gerne opfordre til, at man ikke smider produkter, der kan indeholde PFAS, ud, før de er slidt op,” siger Grete Lottrup Lotus.

Støvsug hjemmet.

”Støvsugning og rengøring er et af vores generelle råd til at sænke mængden af kemikalier, man bliver udsat for i hjemmet. Det gælder også for PFAS, fordi produkter med PFAS vil kunne afgive en smule af stofferne. Stofferne lægger sig i støvet, og derfor er det ikke nok at lufte ud,” forklarer Grete Lottrup Lotus.

Hvorfor er PFAS et problem?

Problemet med PFAS er, at stofferne nedbrydes meget langsomt og derfor ophober sig i mennesker og i naturen. Det er begrænset, hvor meget PFAS vi udsættes for gennem forbrugerprodukter, men den fortsatte brug af PFAS og affaldsbehandlingen af produkter med PFAS betyder, at både miljøet og vores kroppe til stadighed forurenes med stofferne.

Når niveauerne af PFAS i kroppen bliver høje nok, kan det have en række sundhedsskadelige effekter, og udsættelsen for PFAS er bl.a. kædet sammen med nedsat immunforsvar, leverskader, nedsat immunforsvar, lavere fødselsvægt og fertilitetsproblemer. Endvidere mistænkes PFAS også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Særligt fostre og børn er sensitive over for PFAS.

Kilde: Miljøstyrelsen

Coop vil have PFAS helt ud af hverdagen

I mere end 10 år har Coop kæmpet for at udfase PFAS. I 2015 forbød Coop de første produkter, der indeholdt PFAS, og Coop har i dag forbud mod PFAS i en lang række produktgrupper. Det gælder eksempelvis pander, bageforme og bradepander, kosmetik, plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tøj, sko, boligtekstiler, møbler og imprægneringsmidler. Der er en klar årsag til, at Coop ønsker PFAS ude af sine produkter og butikker:

”Det er vores ambition, at kunderne ikke skal bekymre sig, når de handler i vores butikker. I takt med, at vi får ny viden, tilpasser vi vores arbejde og vores produkter, så vi kan passe på vores kunders sundhed og sikkerhed,” siger Louisa Raith, der er strategisk projektleder i Coop Ansvarlighed.

I mange af Coops butikker er der derfor også opsat ”Fri for PFAS”-skilte, som skal gøre det nemmere for dig som forbruger at navigere uden om stofferne, når du køber stegepander og bageartikler.

Selvom der i dag er forbud mod enkelte af fluorstofferne i EU, er det ikke nok for Coop. Virksomheden så gerne et generelt forbud mod PFAS, både nationalt og internationalt.

”I Coop kæmper vi forbrugernes sag og har mange varekrav, der er strammere end lovgivningen. Vi har gennem tiden selv forbudt stoffer, som har været under mistanke for at være skadelige, og i forhold til PFAS mener vi, at det burde forbydes fuldstændigt på et samfundsmæssigt plan,” understreger Louisa Raith.