kemi

Vi udskiller PFAS gennem modermælk og blod

Udskiller mennesker PFAS-stoffer? Ja, er det korte svar, og det sker bl.a. gennem modermælk, blod, tis og afføring. Vi er dog ikke lige så effektive til at udskille de ophobede PFAS-stoffer som f.eks. hønsene, der udskiller dem via deres æg på kun få dage

De PFAS-stoffer, vi ophober i kroppen, kan vi udskille igen. Udskillelsen sker blandt andet gennem modermælk og blod, fordi nogle af PFAS-stofferne binder sig til fedtmolekylet kolesterol, som i høj grad findes i den fede modermælk, men altså også i vores blod. Ammende eller menstruerende kvinder og bloddonorer har derfor som oftest et lavere indhold af PFAS i kroppen end andre.

Fordelene ved at amme er større end ulemperne ved at overføre PFAS-stoffer til sin baby, og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor fortsat kvinder at amme deres børn til de er 6 måneder gamle - og gerne længere.

I princippet udskilles PFAS-stofferne alle steder, hvor der kommer noget ud af vores krop. Stofferne ryger derfor også ud med urin og afføring.

Høns udskiller PFAS hurtigere end mennesker

Dyr kan også udskille PFAS, og her har især læggehønsene en fordel. Æggeblommer er en af de mest kolesterolholdige fødevarer, der findes. Den store mængde kolesterolmolekyler i æggeblommerne er grunden til, at æggeblommer kan indeholde en høj koncentration af PFAS-stoffer, og også grunden til, at hønsene i begyndelsen af året var så effektive til at udskille det PFAS-stof (PFOS), som så blev fundet i økologiske æggeblommer. Ifølge Fødevarestyrelsen tager det ikke mere end 4-7 dage for en høne at udskille PFAS efter indtagelse, mens det for menneskekroppen kan tage 3-7 år – og måske længere.

Hvad er PFAS-stoffer?

PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske fluorstoffer, der er vand-, fedt- og smudsafvisende, og mange har også brandhæmmende egenskaber. Derfor bruges de f.eks. til regntøj, stegepander og tandtråd. De første flourstoffer blev opfundet i 1940’erne, og i dag findes der tusindvis af PFAS-stoffer. De mest kendte er PFOS og PFOA, men man bruger PFAS som en samlet betegnelse for stofferne. Fælles for PFAS-stoffer er, at de er svære at nedbryde og derfor er til stede meget længe i miljøet omkring os. PFAS-stofferne medfører ikke akut sygdom, men der er bekymring for, hvordan stofferne påvirker vores sundhed på langt sigt. Derfor vil flere eksperter og politikere have et forbud mod stofferne. I mere end 10 år har Coop arbejdet på et generelt forbud mod PFAS, og derfor kan du ikke finde PFAS-stoffer i hverken fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, kosmetik eller tekstiler fra Coops egne varemærker eller fra mærkevareprodukter på Coops hylder.

PFAS-stofferne forsvinder ikke

Selvom vi udskiller PFAS-stoffer, betyder det ikke, at stofferne forsvinder, når de er blevet udskilt. De bliver i stedet ophobet andre steder eller givet videre. Ammende mødre giver eksempelvis PFAS-stofferne videre til deres babyer, mens bloddonorer overfører stofferne til blodmodtageren. PFAS-stofferne, som stort set findes overalt, bliver altså ved med at cirkulere.

»Problemet med PFAS kan kun løses, hvis den onde cirkel brydes, og vi simpelthen forbyder stofferne og stopper med at bruge og producere dem,« siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

PFAS er evighedsstoffer

Det skyldes, at PFAS-stofferne generelt har svært ved at blive nedbrudt, både i og uden for vores krop.

»PFAS-stofferne er designet til at være holdbare og meget lidt kemisk aktive. Det betyder, at de kan bruges til mange ting, hvor de netop skal forblive stabile og ikke danne nye forbindelser med andre stoffer eller blive nedbrudt igen. Som imprægneringsmidler, overfladebehandling, i smøreolier og brandskum. At de er så stabile og gode til ikke at binde sig med andre ting, er også en af grundene til, at de lever så længe, som de gør,« forklarer Thomas Roland.

PFAS-stofferne kaldes også evighedsstoffer eller evighedskemikalier.

Medicin kan få PFAS hurtigere ud af kroppen

Banebrydende forskning fra Holbæk Sygehus viser, at behandling med kolesterolsænkende medicin i 3 måneder kan nedbringe mængden af PFAS i blodet med 60 procent. Det svarer til, at PFAS forlader kroppen 20 gange hurtigere, hvis man indtager kolesterolsænkende medicin, end stofferne ellers ville have gjort. Pt. er forskningen dog primært relevant for dem, der er blevet udsat for store mængder PFAS.

Vi indtager PFAS-stoffer gennem maden

Den største kilde til PFAS-stoffer i vores kroppe er den mad, vi spiser. Ifølge Fødevarestyrelsen findes stofferne primært i animalske produkter. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har vurderet, at 60 procent af europæernes indtag af PFAS primært stammer fra fisk. Næst efter fiskene kommer frugten, som står for cirka 13 procent af vores indtag af PFAS-stoffer, mens æg står for 11 procent og kød for 8 procent.

Fiskene, hønsene og slagtedyrene indtager (ligesom mennesker) PFAS-stoffer gennem foder og vand, mens frugten bliver sprøjtet med pesticider, der indeholder PFAS-stoffer.

Grøntsager og drikkevand bidrager generelt med en mindre del af vores indtag af PFAS-stoffer. Det samme gør sig gældende for mejeriprodukter, og ifølge Thomas Roland er der ikke fundet forhøjet indhold af PFAS i komælk, selvom det i princippet minder om modermælk.

Det er endnu usikkert, om vi også optager PFAS gennem huden.

Drop ikke fisk og æg, men spis varieret

Du behøver ikke holde op med at spise fisk, frugt, æg og kød, fordi du er er bekymret for dit indtag af PFAS. Ifølge Fødevarestyrelsen er det vigtigste kostråd, at du spiser varieret, så du ikke har et højt indtag af PFAS-stoffer over længere tid.

Artiklen er oprindeligt udgivet 2. august 2023, men opdateret 23. februar 2024.