PFAS: Du skal ikke gå i panik, og du skal ikke droppe æg, pizza og tandtråd

Flourstoffer findes over alt

De sørger for, at din regnjakke holder vandet ude, at kødet ikke hænger fast på stegepanden, og at din tandtråd glider sikker i mellemrummene mellem dine tænder. De første flourstoffer blev opfundet i 1940’erne, og i dag findes hundredvis, ja tusindvis af stoffer, der alle har nogenlunde samme egenskaber: De er vand-, fedt- og smudsafvisende, og mange har også brandhæmmende egenskaber.

De mest kendte fluorstoffer er de to stoffer PFOS og PFOA, men man bruger PFAS som en samlet betegnelse for stofferne, der objektivt set har gode egenskaber og gør hverdagen nemmere – men som flere eksperter og politikerne nu gerne vil have forbudt. I Coop forbød vi stofferne i alle varer – både egne varemærker og varerne fra mærkevareproducenterne i 2014.

Fluorstofferne er mistænkt for at kunne påvirke leverfunktionen, kolesterol i blodet hos voksne og øge risikoen for nyrekræft, og det er kun de mest kritiske effekter, fortæller Tina Kold Jensen, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet:

»Stofferne har været brugt i rigtigt mange år. Vi ved, at stofferne påvirker børns immunsystem og at et højt niveau af fluorstoffer i blodet kan mindske den effekt, vacciner har på børn. Derudover er der mistanke om, at fluorstoffer kan påvirke leveren og blodets kolesterol.«

PFAS ophober sig i blodet, miljøet og organerne, og stofferne kaldes ofte for evighedskemikalier, da de er svære at nedbryde.

»Stofferne har meget lange halveringstider – det kan tage år, før mængden af PFAS falder. Når stofferne først er kommet ind i kroppen eller ud i naturen, er de der virkeligt længe,« fortæller Tina Kold Jensen.

I Danmark kender man flere sager om forurening med fluorstoffer. For nylig er stofferne påvist i havskum, og den mest kendte sag er fra Korsør, hvor en række borgere har indtaget større mængder fluorstoffer, da de har været medlemmer af et kogræsserlaug, hvor køerne gik på en mark, hvor der tidligere har været holdt brandøvelser. Her var det få mennesker, der fik en meget stor dosis, og nogle af dem modtager i dag eksperimentel behandling.

Nej, du skal ikke ændre vaner

I januar kom stofferne for alvor tæt på vores hverdag. Fluorstoffer blev fundet i økologiske æg. Her var de havnet via fiskemel, som hønsene havde fået som foder. Men fundet af fluorstoffer i økoæg skal ikke få forbrugerne til at ændre vaner, lyder det fra Tina Kold Jensen:

»Vi spiser som udgangspunkt ikke mange æg, måske et par stykker om ugen. Og det er ikke i alle æg, at man finder spor af PFAS, og nogle gange køber man æg i et supermarked, andre gange i et andet og får dermed æg fra forskellige leverandører. Du får derfor ikke en høj eksponering af PFAS.«

Da der blev fundet PFAS i økoæg, udgav DTU Fødevareinstituttet en vejledning om, hvor mange æg især børn måtte spise. Kort efter fundet af fluorstofferne i æg, skiftede producenterne hønsefoder til en variant uden fiskemel, og nu er der ikke længere PFAS i øko-æg. Derfor skal man heller ikke længere være opmærksom på indtaget af æg – uanset om man er barn eller voksen:

»Man kan bekymre sig om mange ting, og det er ikke, fordi man ikke må være bekymret for fluorstoffer, men det er vigtigt at forstå, at der ikke er et lighedstegn mellem eksponering for fluorstoffer og sygdom hos den enkelte.«

Derfor vil Tina Kold Jensen heller ikke anbefale, at man går til lægen og får kontrolleret niveauet af PFAS i blodet.

»Man kan måske konstatere, at dit tal afviger 0,2 fra normalen, men det betyder jo ikke, at du bliver syg af PFAS. At have PFAS i blodet eller en lidt højere værdi end normalen er ikke lig med sygdom. Når man taler om forhøjet risiko for nyrekræft, skal man huske, at der kun er 600 nyrekræfttilfælde om året i Danmark. Problemet er ikke meget stort for den enkelte, men når man kigger på en hel befolkning, kan man se en øget risiko for de sygdomme.«

Tænk dig om

PFAS er allerede forbudt i papir til fødevarer, og man kontrollerer jævnligt drikkevandet for fluorstoffer. Finder man stofferne i koncentrationer over grænseværdien, lukkes boringerne typisk. Myndighederne gør altså allerede en indsats for at mindske stoffernes udbredelse, og selvom Tina Kold Jensen ikke mener, at man som forbruger skal gå i panik over forekomsten af PFAS, får hun næsten ondt af de gravide:

»De er så sårbare og bekymrede, og som nye forældre vil man gøre alting godt. Fluorstofferne kan vandre fra mor til barn via modermælken, og for en sikkerheds skyld synes jeg, at man – nu hvor vi ikke har fået stofferne forbudt endnu – skal være opmærksom på, om det man køber, er fri for fluorstoffer.«

Stofferne bør forbydes

Når forskerne i dag måler forekomsten af fluorstoffer forskellige steder, er den lavere, end den var for 20 år siden. Det er et tegn på, at vi bruger stoffet mindre, end vi har gjort.

»Det er lidt samme historie som bly og som PCB, hvor de målte forekomster blev mindre og mindre. Vi er langsomt ved at udfase disse stoffer. Alligevel er det en samfundsopgave at få stofferne forbudt. Hurtigst muligt. Fluorstoffer har en række utilsigtede effekter, vi ikke skal acceptere. Og måske også effekter, vi ikke kender godt nok endnu. Der er ingen grund til at tillade brugen af stoffer, der kan gøre os syge eller skade miljøet.«

Når talen falder på et dansk eller europæisk forbud mod fluorstofferne, hører man ofte argumenter fra industrien om, at de gerne vil forbyde enkeltstoffer, men har opfundet nogle nye, hvor der ikke er påvist skadelige virkninger. Tina Kold Jensen vil have forbudt alle fluorstoffer og ikke blot dem, eksperter har nået at undersøge:

»De skal forbydes alle sammen. Så hurtigt som muligt. De nye stoffer adskiller sig så lidt fra dem, vi kender, at man må formode, de har samme effekt. Målet må være, at forbrugerne skal kunne købe alting på alle hylder uden bekymring,« siger Tina Kold Jensen. 

Artiklen er oprindeligt udgivet 3. februar 2023, men opdateret 23. februar 2024.