Halloween: Lav spiselige spindelvæv

Med saltstænger og smeltet chokolade kan du nemt lave spiselige spindelvæv til halloween, som alle børn og barnlige sjæle vil elske at sætte tænderne i

Sådan laver du spiselige spindelvæv

De spiselige spindelvæv er simple at lave.

Du skal bruge:

  • Saltstænger
  • Chokolade
  • En sprøjtepose (kan evt. erstattes af en frysepose)

Sådan gør du:

Knæk en håndfuld saltstænger over på midten, og læg dem på bagepapir med enderne mod hinanden, så de former en stjerne. Lav så mange stjerner, som du vil.

Smelt chokoladen - du kan både bruge mørk, lys og hvid chokolade - og kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose. Klip et lille hul i posen, og sprøjt chokoladen ud over saltstængerne, så det ligner spindelvæv (se videoen ovenfor).

Lad chokoladen størkne helt, inden du serverer spindelvævene. Har du travlt, kan du komme spindelvævene i køleskabet, hvor chokoladen vil størkne hurtigere.

Gør som 11.000 andre: Klik på billedet og tegn abonnement på Samvirke

Tegn abonnement