Gør-det-selv: Sådan laver du en uro af gamle bøger
Det skal du bruge:
- Bøger med limet ryg
- Stærk dobbeltklæbende tape
- Limpistol
- Saks
- Kvaster
- Snor
- Træperler
OBS: Siderne i de bøger, du vil folde, må ikke være af for tyndt papir, så kan det være svært at få uroen til at se jævn og flot ud. Vi har foldet bøger med et sidetal omkring 200 .
Sådan gør du:
Du kan se video nederst i artiklen
Den første foldning:
- Start med at tage omslaget af og de første blanke sider ud af bogen.
- Dernæst begynder du at folde som på billede 1. Fold de første 3-4 sider oppe fra højre hjørne og ned mod midten. Fold så lige og præcist som muligt, ellers kan din uro blive skæv og ujævn. Man kan godt rette til efterhånden i processen, hvis du opdager, at siderne er blevet ujævne.
- Dernæst går du tilbage og folder de samme 3-4 sider som på billede 2. Det vil sige fra nederste højre hjørne og ind mod midten. Nu har du en fornemmelse af, hvordan siderne skal se ud.
- Fold nu den øverste trekant i resten af bogen. Hvis du møder en blank side, kan du vælge at hive den ud, men den kan også få lov at blive siddende. Det kan give et fint spil i uroen.
Anden foldning:
- Når hele den øverste del af bogen er foldet en gang, starter du forfra og folder alle siderne fra nederste højre hjørne og op mod midten. Når hele bogen er foldet, har du en uro som den til venstre på det store billede.
Tredje foldning:
- Hvis du vil have en uro som den til højre i billedet, folder du alle siderne en ekstra gang ind mod midten som vist på billede 3.
Perler og snor:
- Når du har foldet en fin uro, finder du ryggen.
- Klip snoren i en passende længde, så der er snor til ophængning, og så kvast og perler kan bindes fast.
- Sæt den dobbeltklæbende tape fast inde i ryggen, læg snoren på tapen med en kort ende og en lang ende. Klemmer om to foldede sider, så uroen danner en hel form, hvis det driller, kan du tage limpistolen i brug.
- Nu binder du perler og kvast på, og din bog er forvandlet til en fin uro, der kan hænges op.