Bouillabaisse – fiskesuppe med muslinger og skaldyr
- 4 Personer
Fond:
500 g | skalrejer |
2 spsk. | neutral olie |
- | grøntsager Toppe mv. fra grøntsagerne til suppen |
1.5 l. | vand |
Suppe:
4 spsk. | olivenolie |
1 stk. | fennikel i små tern |
1 stk. | porrer i små tern |
2 stk. | stængler bladselleri i små tern |
2 stk. | fed hvidløg finthakket |
1 dl. | hvidvin + ekstra 1 dl til dampning af muslinger |
400 g | hakkede tomater friske eller fra dåse |
1 stk. | citronskal, strimmel eller appelsinskal |
0.5 tsk. | fennikelfrø hele |
0.25 tsk. | safran |
1 tsk. | cayennepeber efter smag |
1 kg | blåmuslinger ferske |
- | hvid fisk filet af f.eks. torsk eller kuller |
- | salt |
- | peber |
- | citronsaft efter smag |
Tilbehør:
- | Aioli |
- | Frisk dild |
- | brød |
Sådan gør du
-
1Pil skalrejerne og gem skallerne i en skål. Sæt de pillede rejer på køl indtil servering.
-
2Varm 2 spsk. af olien i en stor gryde og svits rejeskallerne, lidt ad gangen, i ca. 3-4 min., til de er gyldne. Tag skallerne op, varm resten af olien og svits også grøntsagstoppene af.
-
3Hæld vandet på og kom rejeskallerne tilbage i gryden. Lad fonden koge over middel varme i ca. 15-20 min. Si fonden og hæld den tilbage i gryden, lad den koge ind i yderligere 10-15 min.
-
4Start imens på suppen. Varm olien op i en stor sauterepande eller gryde.
-
5Steg alle grøntsagerne over middel varme i ca. 5-7 min., til de er klare og næsten møre, de skal ikke tage farve. Hæld hvidvin på og lad det koge ind under omrøring. Hæld hakkede tomater og den varme fond på.
-
6Tilsæt citronskal, fennikelfrø, safran, cayennepeber og lad suppen simre, uden låg, i ca. 15-20 min.
-
7Klargør imens blåmuslingerne. Rens muslingerne i rindende koldt vand med en svamp eller børste. Kassér dem, som er ødelagte og åbne, som ikke lukker eller bevæger sig, når du har banket let på dem. Fjern »skægget«, som kan sidde på siden af muslingerne.
-
8Damp muslinger i en særskilt gryde i 1 dl hvidvin og 1 dl vand. Bring væsken i kog og hæld så muslinger i. Lad dem dampe i ca. 5-7 min. under låg, over middelhøj varme, indtil muslingerne har åbnet sig. Ryst eller rør i gryden et par gange undervejs.
-
9Tag muslingerne op med en hulske. Kassér de muslinger, som ikke har åbnet sig efter dampning. Hæld resten af væsken fra dampningen over i suppen.
-
10Skær fisken i tern og lad den koge med i suppe i de sidste 2-3 min. Smag imens suppen til med salt, peber og citron.
-
11Kom muslingerne i suppen og server den i dybe tallerkener sammen med rejer, friske urter og en skefuld aioli på toppen.