Lammekølle med rosmarin og bagte grøntsager med chili og krydderurter
- 10 Personer
Ingredienser
1 stk. | lammekølle (af 1,5 - 2 kg) |
2 fed | hvidløg |
1 kvist | rosmarin |
2 stk. | pastinakker |
4 stk. | gulerødder |
3 stk. | rødløg |
1 knold | hvidløg |
3 kviste | rosmarin |
1 stk. | rød chili |
1 bundt | persille |
Tilbehør
- | salat F.eks. quinoasalat eller anden skøn og fyldig salat |
Sådan gør du
-
1Tænd ovnen på 200 C.
-
2Rids lammekøllen let i overfladen med en skarp kniv på kryds og tværs. Pil og hak hvidløg fint. Gnid lammekøllen med salt, peber, hvidløg og plukket rosmarin. Kom lammekøllen i et ovnfastfad og steg kødet i 20 min. ved 200 C.
-
3Skræl pastinakker og gulerødder. Pil rødløg og halver dem. Skær rødderne i grove stykker. Del hvidløg i fed – behold gerne skræl på. Pluk rosmarin groft. Kom rødder, hvidløg, rødløg og rosmarin i fadet – hæld lidt vand i bunden af fadet, og steg nu videre ved 150 C i 1½ time. Hæld lidt saft fra bunden af bradepanden over lammekøllen et par gange undervejs.
-
4Lad kødet hvile i 15-20 min., før du skærer det ud.
-
5Snit chili fint og pluk og hak persillen. Vend de bagte grøntsager med chili og persille.
-
6Server lammekølle med bagte grøntsager og f.eks. en god og fyldig salat med quinoa. Suppler evt. også med et godt brød hertil, f.eks. foccacia.
-
7Der er meget mad i en lammekølle til påskefrokost – der kan sagtens være til 8-10 personer – hvis der serveres godt med grønt tilbehør til. Og blot 100 g lam (en god skive til hver person). Hvis den serveres til aftens-måltid, så er der nok til 5-6 personer.