Glaseret kylling med porre og gnavegrønt
GæSTEMAD OG FEST

Glaseret kylling med porre og gnavegrønt

Har du aldrig prøvet at glasere din kylling før, bliver du vild med denne opskrift. Den er ganske simpel (omend det kan tage lidt tid at fjerne rygbenet fra kyllingen første gang), og så smager den virkelig dejligt. Også børnene får glæde af opskriften, - især hvis du bager porrerne helt smørbløde. Så bliver de nemlig dejligt søde i smagen.
  • 4 Personer
  • 60 Minutes

Ingredienser

1 stk. hel kylling
1 spsk. honning
1 dl. appelsinsaft
0.5 dl. sesamfrø
2 tsk. citronsaft
3 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret oregano
4 stk. porrer
1 håndfuld små tomater
1 stk. agurk
3 stk. gulerødder
- ris eller råstegte kartofler
- salt og sort peber

Sådan gør du

  1. 1
    Fjern rygbenet fra kyllingen med en skarp og spids kniv, og »tryk den flad«. Fordel oregano, appelsinsaft, honning, citronsaft og 2 spsk. olie på kyllingen. Drys med salt og sesam, tilsæt 2 dl vand til bradepanden, og sæt i ovnen i ca. 45 min. ved 180 C. Dæk med bagepapir de første 20 min., så kyllingen ikke bliver for mørk.
  2. 2
    Rens porrene og skær dem i tykke skiver. Læg i et ildfast fad og dryp med olivenolie. Krydr med salt og peber, og sæt i ovnen til kyllingen i 30 min., eller til porrene er møre.
  3. 3
    Vask og skær gulerødder og agurk i mundrette stykker.
  4. 4
    Servér kyllingen med væsken fra bradepanden, bagt porre, rå grøntsager og kogte ris eller kartofler.