Husker jeg bedre (kedelig) information, hvis jeg tegner kruseduller imens?
Koncentrationen kan svigte, når vi keder os
Gab… så sidder du der igen. Til endnu en kedelig status fra chefen om måltallene for afdelingen. Du ved godt, du bør høre efter, men har svært ved at holde koncentrationen. Kender du det? Eller en lignende situation, hvor du har fået en mængde information, der ikke helt har lagret sig i hjernen? Så kan det være, du kan have glæde af at tegne kruseduller næste gang.
Det at tegne kruseduller eller farvelægge felter ser nemlig ud til at kunne skærpe vores koncentration i sådanne situationer og dermed have indflydelse på, hvor meget vi husker efterfølgende, lyder konklusionen i et engelsk studie. I studiet afspillede forsøgslederen en telefonbesked på nogle minutter med (kedelig) information for deltagerne. De af forsøgspersonerne, som farvelagde små felter undervejs, huskede i gennemsnit mere af beskeden end dem, der ikke tegnede.
Kruseduller kan skærpe opmærksomheden
Ved at farvelægge små felter eller tegne tilfældige kruseduller og simple tegninger fastholder vi hjernen på et minimum af koncentrations- og opmærksomhedsniveau, konstaterer lektor på Center for Kognitiv Neurovidenskab ved Aalborg Universitet Thomas Alrik Sørensen, som kalder studiet interessant. Og det kan muligvis betyde, at vi er mindre tilbøjelige til at falde fra.
»Det virker plausibelt, at en simpel aktivitet, der øger vores generelle arousal-niveau en lille smule, gør, at vi bliver bedre til at fange noget, der måske er en lille smule kedeligt. Aktiviteten holder så at sige hjernen på et lidt stærkere blus end ellers,« siger han.
Arousal er et udtryk inden for fysiologisk psykologi, der dækker over graden af vågenhed, parathed og modtagelighed for sanseindtryk. Man kan opfatte arousal lidt som den gaspedal, der regulerer hjernens generelle aktivitetsniveau fra dyb søvn, og til når vi er på og skal præstere.
Kruseduller fungerer bedst til lytteopgaver
Kruseduller og farvelægning af felter egner sig specielt godt til lytteopgaver, fordi aktiviteten ikke trækker på de samme kognitive ressourcer som hovedaktiviteten: Altså at høre efter og huske det, der bliver sagt. Når vi tegner, er der således tale om en motorisk og visuel aktivitet, som ikke forstyrrer den auditive lytteopgave vi sidder midt i. Men det betyder omvendt også, at hvis vi under oplægget, mødet eller forelæsningen bliver præsenteret for billeder, grafer eller filmklip, kan krussedulle-aktiviteten potentielt få den modsatte effekt, fordi de 2 aktiviteter så vil kæmpe om de samme visuelle kognitive ressourcer.
Andre simple aktiviteter kan skærpe vores opmærksomhed
Kruseduller ser altså ud til potentielt at kunne hjælpe os til at holde koncentrationen i situationer, hvor vi let kommer til at falde fra og kede os. Men det kunne i princippet lige så godt være en anden simpel og nogenlunde automatiseret aktivitet, forklarer Thomas Alrik Sørensen. Et eksempel kunne være at sidde og strikke, hvis du vel at mærke er så garvet, så det sidder på rygraden. Pointen er, at opgaven ikke må være for opmærksomhedskrævende, og så er det som nævnt afgørende, at den trækker på nogle andre kognitive ressourcer end hovedopgaven. For eksempel kan en kedelig visuel opgave, hvor vi skal koncentrere os om at kigge efter noget bestemt, måske blive mindre anstrengende, hvis vi lytter til noget musik imens, forklarer han.
»Når vi bliver udfordret i vores koncentration, giver det god mening at prøve at eksperimentere med nogle strategier, der holder vores opmærksomhed stimuleret,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Kilder: Lektor på Center for Kognitiv Neurovidenskab ved Aalborg Universitet Thomas Alrik Sørensen og
“What Does Doodling do?” af Jackie Andrade