3 lækre opskrifter med bagekartofler

Kartofler er selvskrevet som kompagnon til de fleste middagsretter. I videoen giver MasterChef-vinder, Anders Halskov-Jensen dig 3 nemme og lækre opskrifter med bagekartofler. I videoen giver MasterChef-vinder, Anders Halskov-Jensen dig 3 gode bud på lækre opskrifter med bagekartofler.

Fyldt bagt kartoffel

Luksusversionen af en klassisk bagt kartoffel med et lækkert fyld, så den kan gøre det ud for et helt måltid. Du kan også servere lidt stegt kød eller en salat ved siden af. 

Det skal du bruge:

  • 4 bagekartofler
  • 6-8 spsk cremefraiche
  • 100 g kogt skinke
  • 1 rødløg
  • 100 g cheddarost

Sådan gør du:

Bagekartofler vaskes og tørres. Skrællen gnides med olie og salt. Bages i ca. 90 minutter ved 200 grader.  Kartoffelkødet tages ud med en ske og blandes med hakket skinke, finthakket løg, cremefraiche og cheddar. Bages igen i 10-12 minutter.

Tilberedningstid 2 timer.



Ridsede hurtige bagekartofler

Lyn-udgaven af en bagekartoffel, når hverdagen kræver bagte kartofler på bordet, men på den halve tid. Server dem med en god bøf eller stegt kylling.

Det skal du bruge:

  • 6 bagekartofler
  • Skal fra en usprøjtet citron
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 dl olivenolie

Sådan gør du:

Bagekartofler halveres, og der ridses rudermønster i skærefladen med en spids kniv. Bland olie, revet hvidløg, citronskal, salt og peber og pensl kartoflerne. Bages ved 225 grader i ca. 35 minutter.

Tilberedningstid: 45 minutter.



Flødekartofler

Retten, der altid tager kegler, og som du kan variere efter temperament. Prøv med peberfrugt, løg, ost eller noget helt fjerde og sæt dit eget præg på en klassiker. Server dem med en god steg.

Det skal du bruge:

  • 1 kg bagekartofler
  • 1/2 liter piskeflødeMuskatnød
  • salt
  • peber

Sådan gør du:

Bagekartofler vaskes og skæres i tynde skiver. Lægges i lag og krydres med salt, peber og muskatnød. Piskefløde hældes på, så det dækker ca. ¾ af kartoflerne. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Tilberedningstid 80 minutter.