Redaktionen anbefaler






Det tager mindst 3 måneder at få nogenlunde solide negle, så det er vigtigt, at man ikke giver op i starten, selv om man ikke kan se fremskridt.
Der er masser af produkter, der er designet til at stoppe neglebidning. Gennemsigtig neglelak med afskyelig smag er et godt våben til at gøre uopmærksomme neglebidere bevidste om, at deres fingre er for tæt på munden. Mange overvinder dog den dårlige smag og bider trodsigt videre, siger Maria Aitomäki, der har behandlet mange med nedbidte negle.
Selv for dem, der er stædige nok til at lade neglene være i fred, tager det lang tid at opbygge stærke negle, der ikke går i stykker og indbyder til bidning med deres flossede ender. Det kan vitaminer ændre på.
"Neglene bliver stærkere af B-vitamin, D-vitamin og kalcium," siger Maria Aitomäki.
Hvad enten din neglebidning skyldes stress, kedsomhed eller psykologiske problemer, kan du undgå at bide negle, hvis du holder hænderne beskæftiget og munden fuld.
Tyggegummi er oplagt, og hvis du sidder i sofaen, kan alt fra en lille stressbold til et sæt strikketøj hjælpe.
Lak, gele og creme kan også være med til at gøre neglene stærkere og mere modstandsdygtige over for tændernes angreb.
"Et tyndt lag af klar gele gør neglen stærkere og derfor meget sværere at bide i stykker," fortæller Maria Aitomäki.
Hvis hverken lak med afskyelig smag, vitamintilskud eller neglebehandlinger kan få dig til at stoppe med neglebidningen, er der stadig en mulighed for at tvinge dig selv til et midlertidigt bidestop.
Med kunstige negle kan det ikke lade sig gøre at bide, og en måneds total afvænning kan måske ændre din vane. Under alle omstændigheder dækker de kunstige negle dine egne nedbidte negle, og ingen andre vil kunne se, at du faktisk er neglebider.
"Det er fuldstændig lige meget, hvad der er nedenunder, så længe der ikke er infektioner. Selv meget nedbidte negle kan skjules under en kunstig negl," siger Maria Aitomäki, der selv dækker sine nedbidte negle med kunstige, så hun ikke behøver skamme sig over sine fingerspidser.
Denne løsning egner sig måske dog mest til kvinder, da de færreste mænd har lyst til at have lange, kunstige negle.
Det tager mindst 3 måneder at få nogenlunde solide negle, så det er vigtigt, at man ikke giver op i starten, selv om man ikke kan se fremskridt.
"Jeg har behandlet rigtig mange, der havde prøvet længe uden at stoppe med at bide negle. Men det kræver lang tid og behandling efter behandling," siger Maria Aitomäki.
På blogs og internetfora er det ikke svært at finde bud på, hvordan man overkommer neglebidning. De fleste er selvudnævnte eksperter og der er ikke langt mellem mere alternative bud. Her er et par stykker.
Dyb fingerspidserne i citron og olie, chili eller tabasco, og den stærke smag vil gøre det umuligt at putte fingrene i munden.
Udvælg en 'bidefinger', som du gerne må bide i, mens du lader de andre være.
Find en hypnotisør og få en behandling, der fjerner vanen med at bide negle.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10