Sådan sikrer du dit hus mod vand, vind, ild og tyve
Voldsomme vejrfænomener og indbrudstyve er svære at styre og kan være svære at undgå. Du kan dog sagtens sikre dit hus imod begge dele – læs med, når Samvirke guider dig til, hvordan du gør dit hus sikkert.
Sådan stomsikrer du dit hus
De største storme rammer typisk Danmark fra vest, og derfor er det ekstra vigtigt at stormsikre sit hus, hvis det ligger ved vestkysten, men det er generelt en god idé at gøre. Vil du stormsikre huset, skal du blandt andet fælde gamle træer og tjekke huset for revner. Læs resten af tipsene her.
Sådan brandsikrer du dit hus
Mange brande opstår i skorstenene, hvis elektriske apparater står tændt, ved komfuret eller på grund af stearinlys. For at undgå, at dit hjem pludselig står i flammer, skal du blandt andet undgå at dække lamper, pejse eller brændeovne til med brændbare materialer. Læs resten af tipsene til at brandsikre hjemmet her.
Sådan sikrer du dit hus mod skybrud
Sommer og voldsomt regnvejr hænger tæt sammen, og selvom det kan være imponerende med lyn og torden, er det ikke sjovt at ende med at have vand i kælderen. Derfor er det en god idé at rense tagrenderne, dække gulvafløb, lukke udluftningsspjæld og flere ting, der kan afværge en indendørs pool i huset.
Sådan tyverisikrer du dine vinduer
Antallet af anmeldte indbrud er faldende, men de sker desværre stadig. Derfor er det en god idé at sikre vinduerne i huset mod tyve med koben og lang arme. Det kan du blandt andet gøre ved at bruge kraftige skruer og sætte ekstra hasper på. Læs her, hvordan du holder tyvene ude.