Sådan rengør du dit kaffegrej
Skil delene ad inden opvask
Glaskanden i stempelkanden kan vaskes i opvaskemaskine. Skil delene i stemplet ad, vask det i rent vand, og brug opvaskebørste, hvis det sidder fast. Aftør delene, inden de samles igen.
Ikke alle dele tåler opvask lige godt, og håndtaget på holderen kan eksempelvis blive misfarvet.
Læs brugsanvisningen grundigt
Det er vigtigt at læse brugsanvisningen på kaffemaskinen, inden den rengøres. Måske anbefales et specielt middel til afkalkning, og hvis maskinen går i stykker, og man har brugt forkert rengøringsmiddel, kan det være, at garantien ikke dækker.
Brug eddike, hvis ikke andet anbefales
I brugsanvisningen står der, hvor ofte man anbefaler at afkalke maskinen.
Hvis ikke et speciel middel er anbefalet, kan man anvende almindelig husholdningseddike. En halv del eddike og en halv del vand. Kør halvdelen af blandingen igennem, og lad den stå i 20 minutter. Kør derefter resten igennem, og skyl efter ved at køre rent vand igennem tre gange.
Brug den rigtige syre
Pas på med, hvilken type syre, der bruges til rengøring. Aluminium kan eksempelvis ikke tåle eddikesyre, og der kan være dele i kaffemaskinen, som er lavet af aluminium.
Kaffekanden kan tåle opvaskemaskine
Kaffekanden kan vaskes i opvaskemaskinen eller i hånden med opvaskemiddel. Maskinen tørres af med en klud med vand og opvaskemiddel.
Brug almindelig rent vand
Espressokanden rengøres i rent vand. Husk si og gummiring – her kan det være nødvendigt at anvende en børste. Lad det tørre, og saml igen.
Kanden rengøres udenpå med klud og opvaskemiddel, hvis den er fedtet eller har kalkstænk.
Forskellige modeller – forskellig slags rengøring
Læs brugsanvisningen på den moderne espressomaskine. Der er vidt forskellige modeller, der alle skal rengøres på forskellige måder, og garantien dækker kun, hvis det er blevet gjort efter anvisningen.
Tør efter med kalkfrit vand
Espressomaskinen bruger ofte kalkfrit vand. Efterfølgende kan man aftørre med dette, så man undgår kalk på det blanke stål. Ellers kan alt det udvendige, som ikke har noget med kaffebrygningen at gøre, aftørres med klud, vand og opvaskemiddel.
Skal det stå blankt og flot, kan man tørre efter med en tør klud.
Tør mælkerester væk med det samme
Husk altid at rengøre dyserne på ”steameren” efter brug, da mælken næsten er umulig at fjerne, hvis den har nået at tørre.
Når dyserne skal rengøres, skrues de af og puttes i et glas med vand og rengøringspulver, som følger med, når man køber maskinen. Man skal ofte bruge noget specielt rengøring til hver enkelt maskine, så husk at tjekke brugsanvisningen.