Redaktionen anbefaler
Opbevar din tandbørste i en opretstående position mellem børstningerne, og lad den lufttørre.
Flossede eller slidte børster vil ikke være så effektive til at fjerne plak på dine tænder, og en beskidt eltandbørste lyder heller ikke så appetitligt i de flestes ører. Her er derfor nogle tips til, hvordan du renser og vedligeholder din elektriske tandbørste.
Se også artiklen: Hvor ofte bør du udskifte opvaskebørsten?
Har du været syg, så skift børstehoved på din eltandbørste, når du er blevet rask. Der er ingen grund til at udsætte dig selv for flere af de bakterier, som din krop netop har bekæmpet.
Det er muligt at anskaffe sig en eltandbørste-sterilisator. Men det er ikke dokumenteret, at den rent faktisk holder tandbørsten renere, end hvis du skyller med vand efter brug og lader den tørre.
Kom aldrig eltandbørsten eller dele af den i opvaskemaskinen eller i mikrobølgeovnen, selvom der huserer flere artikler på internettet, der foreslår lignende kreative rensningsmetoder. Selv børstehovedet på eltandbørsten indeholder metal og kan derfor ikke tåle denne rensningsmetode.
Tryk heller aldrig skarpe genstande mod gummiforseglingen om metalskaftet, da dette kan medføre vandskade i apparatet.
Kilder: Oral-B, Philips, bt.dk m.fl.