Flåterne flokkes ude i naturen i den varme del af året. I de fleste tilfælde er flåterne ufarlige, men nogle flåter kan overføre farlige sygdomme. Derfor er det vigtigt, at få fjernet flåter så hurtigt som muligt. Samvirke har samlet en række tip til, hvordan du gør.
Der er særligt mange flåter fra maj til september måned.
På apoteket kan du købe en speciel flåttang til at fjerne flåten. Du kan også tage en smal pincet og tage fat om skovflåten så langt nede om hovedet som muligt, uden at den går i stykker.
Træk langsomt og sejt, indtil den slipper. Ingen vilde ryk.
Lad være med at prøve alle de gamle husråd med at dreje flåten
rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på, til den
slipper. Du risikerer blot, at flåten sprøjter sit maveindhold ind og
derved overfører borrelia.
Lange bukser og gummistøvler er effektive midler mod flåtbid.
Tjek altid dig selv og dine børn for skovflåter, når I har været i
skoven eller udendørs, og fjern flåten med det samme.