Pasta med pistacie, salsiccia og stracciatella
AFTENSMAD

Pasta med pistacie, salsiccia og stracciatella

Pistacie, salsiccia og stracciatella. Tre lækre råvarer der tilsammen giver en fyldig og cremet sauce til din pasta. Opskriften er fra kogebogen "Perfekt Pasta" af Jon Daniel Edlund og Søren Staun.
  • 2 Personer
  • 12 Minutes

Det skal du bruge:

3.04 g frisk pasta , brug en bredere pasta, mini- mum tagliatelle eller pappardelle
- lidt olivenolie
3 fed finthakket hvidløg
2 stk. ansjoser , finthakket
1 tsk. tørret chili
200 g salsicciapølse
1 dl smør , pistaciesmør
150 g stracciatella-ost
1 spsk. citronskal , fra konserveret citron, finthakket

Sådan gør du

  1. 1
    Sæt vand over til at koge din pasta. Husk at tilføje salt til vandet. Når vandet koger, koges pastaen, til den er al dente. Gem noget af pastavan- det. Fortsæt med saucen, imens dit vand koger.
  2. 2
    Varm en pande op med lidt oliven- olie, og steg hvidløg, ansjoser og chili ved middel varme, til ansjoserne er smeltet. Hvidløget må ikke tage for meget farve.
  3. 3
    Fjern skindet fra din salsiccia, og steg på panden, mens du hakker den i mindre stykker med en grydeske. Din pasta skal gerne være tæt på færdig nu.
  4. 4
    Skru ned for varmen, og tilsæt pi- staciesmørret sammen med 1⁄2–1 dl pastavand, og rør det hele sammen til en cremet sauce.
  5. 5
    Løft pastaen direkte over i saucen sammen med en smule mere pastavand. Vend pasta og sauce sammen ved middel varme, til saucen emulgerer og klæber til pastaen. Tilsæt mere pastavand hvis nødvendigt. Det skal sidde fast på din pasta! Anret med stracciatella, og server med citronskal på toppen.

Tip!

Saltsyltede eller konserverede citroner har en vidunderlig og intens smag. De er kraftigere og mere parfumerede end friske citroner og fungerer derfor virkelig godt i cremede pastaretter som denne. De kan købes i velassorterede supermarkeder eller hos din lokale grønthandler. Kan du ikke få fat i det, kan du bruge skallen fra en frisk citron, men smagen vil ikke være den samme.