hunde

Kan min hund eller kat få borrelia af flåt - og skal jeg fjerne den?

Hunde og katte bliver ikke syge af borrelia på samme måde, som mennesker kan blive det. Der er altså ingen grund til panik, hvis du finder en flåt, der har bidt sig fast i din firbenede ven. Alligevel er det en god idé at fjerne den ubudne gæst, siger dyrlæge.

En flåt, der har bidt sig fast i huden på en hund.

Flåter kan være godt gemt i pelsen på din hund eller din kat. Selvom de meget sjældent er farlige for dit kæledyr, er det en god idé at finde flåtfjerneren frem, hvis du opdager én, siger dyrlæge Hanne Knude Palshof.

Borrelia er ikke farligt for din hund eller kat

Der er ingen grund til at gå i panik, hvis du opdager en flåt godt i gang med at suge blod af din hund eller din kat. Det siger Hanne Knude Palshof, der er dyrlæge og formand for Faggruppe Familiedyr hos Den Danske Dyrlægeforening.

»Vi oplever nogle gange folk, der ringer til vagtdyrlægen og er skrækslagne, fordi de har fundet en flåt på deres kæledyr. Det er godt at få slået fast, at det behøver man altså ikke.«

Hunde og katte bliver nemlig som udgangspunkt ikke syge, hvis de bliver smittet med borrelia fra en flåt på samme måde, som mennesker kan blive det. Nogle gange kan hunden eller katten opleve let feber i et døgns tid, men ofte opdager ejeren det slet ikke.

Få tilfælde af farlige sygdomme

Der er i Danmark rapporteret om få tilfælde, hvor hunde er blevet meget syge efter at være blevet inficeret med parasitten Babesia Canis overført fra engflåt. I modsætning til den almindelige skovflåt, som ikke bærer Babesia Canis, er engflåter imidlertid uhyre sjældne i Danmark. Risikoen for at, din hund eller kat møder en engflåt med parasitten er derfor forsvindende lille.

Anaplasma (bakterie) er en anden sjælden sygdom, som der er rapporteret få tilfælde af herhjemme, og som den almindelige skovflåt kan være bærer af. Men også i dette tilfælde er risikoen for at din hund eller kat bliver smittet og syg meget lille. Vær dog altid opmærksom på symptomer.

Kilder: netdyredoktor.dk og tv2.dk

Få alligevel flåten fjernet

Alligevel anbefaler Hanne Knude Palshof, at man fjerner en flåt, der har sat sig fast på ens hund eller kat. Det er der primært tre årsager til:

Huden kan blive irriteret, der hvor flåten har bidt sig fast: Når en flåt bider sig fast i huden, opstår der rødmen og kløe, som kan sammenlignes lidt med et myggestik. I sjældne tilfælde kan der opstå lokale infektioner som følge af selve biddet eller sekundære infektioner, fordi din hund eller kat napper, bider eller kradser, der hvor flåten sidder, på grund af irritationen.

Flåten kan falde af i huset og potentielt sætte sig på mennesker: Er flåten på nymfestadiet, som er det næstsidste udviklingsstadie i en flåts liv, vil den have behov for at suge blod igen senere. Når den er færdig med at mæske sig i blodet fra din kat eller din hund, og hvis den falder af inde i huset eller i haven, er der altså en potentiel risiko for, at du bliver dens næste offer. De fuldfede flåter, der kan blive op til 1,5 cm store – og vække ubehag i de fleste – udgør imidlertid ingen fare for mennesker. De har spist deres sidste måltid.

Det ser klamt ud: Mange hunde- og katteejere synes, det ser ulækkert ud, hvis der sidder en flåt på deres kæledyr, især de fuldfede voksne flåthunner. Det i sig selv er grund nok til at få den fjernet.

Hvordan fjerner man en flåt?

Der findes mange forskellige råd med margarine, olie og andet, som man kan smøre på flåten for at få den til at opgive og slippe sit tag i offeret. Men det bedste er at bruge et af de forskellige aggregater, som er specielt udviklet til at fjerne flåter, og som kan fås både på apoteket, hos dyrehandlere og hos dyrlægen. Der findes både tænger med et drejehoved, små ”brækjern” og flade plastikkort med et ”hak” i hjørnet udformet til at få godt fat om flåten. Alle fungerer de godt, hvis man følger instruktionen. Det handler om at dreje eller vippe flåten af, så den slipper sit tag og hovedet kommer med ud. Kommer man derimod til at rive flåten over, så der sidder kæbedele tilbage i huden, kan det give en lokal reaktion.

Kan man forebygge flåtbid?

Det er en god idé at behandle sin hund eller kat med et kombineret loppe- og flåtmiddel for at forebygge angreb fra begge typer af irriterende kravl. Midlerne findes både i pilleform, som dråber, man drypper i nakken på sit kæledyr, og som specielle halsbånd. De midler, der fås herhjemme, er gennemtestede, og der opleves meget sjældent bivirkninger. Spørg dyrlægen til råds, hvis dit dyr reagerer negativt på midlet, eller du er i tvivl om, hvad du skal vælge. Brug helst midlet i 9 af årets 12 måneder – i de kolde vintermåneder kan du holde pause. Midlernes virkningstid varierer fra 1 til 3 måneder.

Hvornår er risikoen for flåtbid størst?

Flåterne er aktive i foråret, hen over sommeren og i efteråret. Risikoen for at flåtbid er derfor til stede det meste af året. Du behøver til gengæld ikke bekymre dig i de kolde vintermåneder, hvor flåterne er inaktive eller bukker helt under for kulden.

Flåt eller tæge

Mange mennesker forveksler fejlagtigt flåter med tæger, men der er grund til at kende forskel. Tægen er nemlig ganske uskadelig, mens flåten altså går til angreb på både dyr og mennesker og kan overføre sygdom. Den letteste måde at kende forskel er ved at tælle benene. En tæge har kun 6 ben og ligner lidt en lille bille, mens en flåt har 8 ben og minder mere om en edderkop.

Kilde: Netdoktor.dk

Hvor er risikoen for flåtbid størst?

Det er i skovzoner og områder med halvhøjt krat, at både du og dine kæledyr er mest udsat for angreb fra flåter. Især hvis I følger en dyresti, som benyttes af f.eks. rådyr og andet vildt. Går du til gengæld mest tur med din hund i byzoner på tætklippede græsarealer, er risikoen for flåtbid lav.

Kilde: Dyrlæge Hanne Knude Palshof