Plage eller en nyttig hjælp i haven - har du misforstået hvepsen?

Hvepsen kan andet end at stikke og skabe frygt blandt mennesker. Gedehamsen, som den også kaldes, er nemlig havens økologiske skadedyrsbekæmper og tilmed en blomsterbestøver ligesom honningbien
gedehams med sorte følehorn

Gedehamsens følehorn minder om gedebukkens horn. Deraf har hvepsearten fået sit navn.

I manges øjne er hvepsen den sort- og gulstribede gæst fra helvede, der kan spolere en fredelig stund på terrassen. Den er mere aggressiv end bien, kan stikke flere gange og laver ingen honning. Selvom hvepsen opfattes som en pestilens, der skal bekæmpes, så bør vi i stedet se den som en allieret i haven i kampen mod andre skadedyr.

»Din fjendes fjende er din bedste ven – i det her tilfælde er hvepsen din ven, fordi den jager urtehavens skadedyr. Den har så den uheldige egenskab, at den stikker, når den kommer i konflikt med mennesker,« fortæller Lars Bøgh, biolog og naturvejleder hos Naturhistorisk Museum Aarhus.

Gedehamsen er et rovdyr i haven

Det meste af sommeren er den almindelige gedehams, som er hvepseartens navn, travlt optaget af at fange proteinrige insekter, der fungerer som foder for hvepseboets larver. Det kan være god underholdning i sig selv, forklarer Lars Bøgh:

»Lander der en hveps på din steak, så lad være med at gå i panik, men observér den i stedet skære en lille luns af bøffen og flyve væk igen.«

Hvepsen suger nektar og bestøver blomster ligesom en honningbi

Udover hvepsens bidrag som skadedyrsjæger, er den også behjælpelig med bestøvning af blomster og spiller på den måde en dobbeltrolle for haveejeren.

»Gedehamse gør et stort arbejde som bestøvere, når de sutter sukkersød nektar i blomster på samme vis som honningbiernes bestøvningsindsats.«

Træk i slideren ovenover. Du ser en hveps i venstre side og en bi i højre side. 

Hvepsen bruger kun sin dyrbare gift, hvis den føler sig truet

Sidst på sommeren bliver hvepsene arbejdsløse i hvepseboet og dermed mere nærgående omkring os mennesker – særligt hvis vi har søde sager stående fremme. Er man uheldig, kan man blive stukket, men det er ikke, fordi hvepsen målrettet går efter at stikke os.

»Når hvepsen stikker, sender den gift gennem sin brod. Ligesom hos andre dyr, der laver gift, er det en utroligt energikrævende proces. Derfor stikker hvepsen ikke for sjov, men først når den føler sig allermest nødsaget til det,« siger Lars Bøgh.

Fjern kun et hvepsebo, hvis det generer dig

Hvis du opdager et hvepsebo under terrassebrædderne eller omkring udhænget på huset, kan det være en god idé at få fjernet boet. Medmindre du er allergisk over for hvepsestik, ser biologen dog ingen grund til at fjerne et hvepsebo, hvis det ligger i en vis afstand fra huset.

»Hvis man er skeptisk over for ideen, kan man trøste sig med, at hvepsen er et 1-årigt foretagende. Arbejderne dør, og dronningen forlader boet. Der er dog en risiko for, at en ny hvepsefamilie slår sig ned den efterfølgende sæson.«

Lok hvepse væk med pålæg eller sukkervand

Vil du gerne drikke eftermiddagskaffen uden frygt for at blive stukket, kan du forsøge dig med lokkemad. Stil noget sodavand eller en skive kødpålæg i nærheden af stedet, hvor du bliver generet. Så er hvepsene beskæftiget i mellemtiden.