Overnat i naturen: Se mulighederne her og find det perfekte sted at slå lejr ved hjælp af Naturstyrelsen digitale kort

De små lejrpladser kan ikke reserveres, men det er sjældent, der ikke er plads, siger specialkonsulent Lars Bendix Poulsen fra Naturstyrelsen.
Selvom vi ikke har allemandsret som i Sverige, er der masser af muligheder for at overnatte i den danske natur. Og uanset om du overtaler familien til at tage med, er på tur med nogle venner eller tager af sted selv, så det er en oplevelse for livet, siger Specialkonsulent Lars Bendix Poulsen fra Naturstyrelsen.
»Når man ligger der midt om natten, og der kun er vindens susen i træerne og lyden af en mus, der pusler, så giver det ro i sjælen. Det er fantastisk.«
Med hjælp fra Lars Bendix Poulsen gennemgår vi i galleriet her de forskellige muligheder for at overnatte i naturen.
Digitalt kort giver fuldt overblik
På udinaturen.dk finder du desuden et kort over lejrpladser og områder, hvor man må slå telt op. Klik på hver enkelt lejrplads eller skovområde for nærmere information om faciliteter mm.